Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Madklubben Aps i Kongens Lyngby søger en engageret souschef til deres restaurant Hanzō. Stillingen kræver erfaring som faglært kok og en passion for det pan-asiatiske køkken. Du vil lede teamet, optimere vagtplaner, håndtere økonomistyring og udvikle sæsonmenuer.
Vi ønsker en person, der kan motivere teamet, have fokus på kvalitet og gøre spisning til en uforglemmelig oplevelse for gæsterne. Gode udviklingsmuligheder og sociale arrangementer tilbydes, samt pension for fuldtidsansatte.
Brænder du for at udvikle din karriere i restaurationsbranchen?
Midt i Frederiksbergs bankende hjerte, få skridt fra metroen og Frederiksberg Centret, er vi rykket ind i nye, farverige omgivelser. Vi har pakket vores bao buns, tempurarejer og dumplings og skabt et helt særligt univers i ægte Hanzō-stil med løssluppen stemning.
På Hanzō kan du tage med på en pan-asiatisk madrejse. Vi krydser uden tøven grænserne mellem Vietnam, Thailand, Japan, Kina, Cambodja og Indonesien – så du får en oplevelse, der emmer af de smage og indtryk, man møder på tværs af det asiatiske gadekøkken.
For at give dig den mest autentiske oplevelse, serverer vi maden i et løbende flow – afstemt af vores kokke. Maden kommer både enkeltvist og delevenligt med fælles retter til hele bordet.
En dag i rollen som souschef vil indeholde ledelse og fordeling, optimering af vagtplan, økonomistyring, varebestilling, opretholdelse af kvalitet samt renlighed. Samtidig med at du laver mad og kører tickets, skal du motivere holdet og briefe med gulvet omkring aftenens service. Måske bliver du fældet af en opvaskemaskine, der står af eller en anden udfordring, som du skal håndtere sideløbende. Succesen er at køre en aften med fantastisk mad, serveret til tiden i godt humør og med glade kollegaer, som føler sig motiveret, inspireret og anerkendt i dit selskab.
Der vil løbende være menu-skift i forbindelse med sæsonerne, hvor du vil deltage i udviklingen af retter og opskrifter samt dertilhørende økonomi.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Opstart: Efter aftale
Vi glæder os til at høre fra dig.