Aumenta le possibilità di ricevere una risposta da questo datore di lavoro
Il tuo curriculum e una lettera di presentazione personalizzati, che corrispondono esattamente a ciò che sta cercando.
Hofor A/S søger en venlig og serviceminded piccolo/piccoline til projektkontoret i Nordhavn. Stillingen er cirka 15 timer om ugen fordelt på 2-3 hverdage og kræver indstilling til praktiske kontoropgaver og koordinering af møder og arrangementer.
Du vil bidrage til dagligdagen ved at sikre et præsentabelt kontor, koordinere adgang for samarbejdspartnere og hjælpe med gæster. Vi søger en også som passer til en travl hverdag og et inkluderende arbejdsmiljø.
Som piccolo/piccoline bliver du en vigtig del af hverdagen på projektkontoret. Du er med til at sikre, at kontoret fungerer, at medarbejdere og gæster føler sig velkomne, og at de praktiske opgaver bliver løst effektivt og professionelt. Stillingen er på ca. 15 timer om ugen fordelt på 2-3 hverdage.
Du får en bred rolle med mange forskellige opgaver og kontaktflader. Nogle dage handler om at holde styr på kontorets daglige drift, mens andre byder på koordinering af møder og arrangementer.
Vi søger en kollega, der motiveres af at skabe gode rammer på kontoret og trives i en koordinerende funktion. Du er imødekommende, hjælpsom og tager naturligt ansvar for de opgaver, der opstår i løbet af dagen.
Du kan fx være studerende, holde sabbatår eller bare være på udkig efter et godt deltidsjob. Din baggrund er mindre vigtig. Det vigtigste er, at du får tingene til at spille i en travl hverdag.
Du bliver ansat i Projekt- & Ledelsessupport og refererer til sektionslederen, mens din daglige arbejdsplads er projektkontoret for Svanemøllens Skybrudstunnel i Nordhavn, hvor du bliver en del af hverdagen i projektgruppen.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Processen består af 1. samtalerunde og vi afholder 1. samtaler i uge 49.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Tanja Bergmann på tanb@hofor.dk.
Senest den 22. november 2026.
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.