An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Restaurant Flammen søger en Køkkenchef til Metropol storcenter i Hjørring. Du bliver en del af ledelsesteamet og har ansvar for køkkenets daglige drift, personaleudvikling og sikring af høj mad- og gæsteoplevelse i overensstemmelse med Flammens koncept.
Du vil arbejde i tæt samarbejde med øvrige ledere og afholde ansvar for både drifts- og administrative opgaver samt rekruttering og budgetopfølgning.
Metropol storcenter, Hjørring
Som Køkkenchef er du en del af restaurantens lederteam, der skal sikre høj medarbejdertrivsel, glade gæster og kontinuerlig udvikling.
Som Køkkenchef bliver du fagligt ansvarlig for køkkenteamet, som består af vores buffet managers, udskærere, opfyldere, opvaskere og takeaway-medarbejdere. Du har ansvaret for, at teamet hver dag leverer mad af topkvalitet.
Vores forretter, varme retter, salatbar samt de mange forskellige slags kød og udskæringer skal tilberedes og serveres i overensstemmelse med konceptet. Samtidig skal du kvalitetssikre procedurer, arbejdsgange og konceptet som helhed. Kort og godt – køkkenet er dit ansvar.
Vores løfte til vores medarbejdere er, at de skal være stolte af at arbejde hos Flammen, fordi vi udvikler dem til at mestre det gode værtskab. Vi tror på, at glade medarbejdere giver glade gæster. Derfor vil vi have den højeste trivsel i branchen, og det skal du som Køkkenchef være med til at sikre gennem udvikling og uddannelse af medarbejderne.
Restauranten åbner kl. 17.00 hver dag, men vores buffet managers starter i køkkenet omkring kl. 11.00 med at forberede maden til gæsterne. Du vil have mange af dine arbejdstimer i driften, men også administrative timer, hvor du arbejder med udvalgte opgaver. For at have et bredt kendskab til restauranten og de forskellige roller vil du have driftsvagter på tværs af funktioner – primært i køkkenet.
Restauranten i Hjørring har en unik placering i Metropol - Vendsyssels største shoppingcenter, som ligger i centrum af Hjørring ved gågade. Restauranten er indrettet efter vores nye, moderne koncept. Restauranten tilbyder buffet og take away og kan have plads til cirka 250 gæster.
Du kender os sikkert allerede. Vi er vokset fra at være en lille kro i Sønderjylland til i dag at have 20 restauranter i hele Danmark. Vi har vundet en plads i danskernes hjerter – og ikke mindst maver – med en simpel opskrift: En velforsynet grillbuffet tilberedt med masser af kærlighed og de bedste råvarer.
Vores hovedkontor ligger i Kolding og rummer fagafdelingerne Økonomi, Marketing, Callcenter, People & Culture, Produkt & Kvalitet samt Facility. Hovedkontoret understøtter restauranterne med blandt andet konceptudvikling, markedsføring, Power BI, uddannelse og træning af medarbejdere.
Vi inviterer løbende til samtaler, så send gerne din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag allerede nu ved at trykke på ”Søg job” nederst på siden.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.