A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
HOFOR A/S søger en ansvarsbevidst og serviceminded medarbejder til at understøtte kolleger på vores projektkontor. Du vil hjælpe til med praktiske opgaver som tømning af opvaskemaskinen, anretning og rengøring efter frokost, samt være kontakt til rengøringsfirma og madleverandør. Arbejde ca. 10 timer om ugen, primært tirsdag, onsdag og torsdag kl.
10:00–14:00, med fleksibilitet. Stillingen er tidsbegrænset frem til 31. december 2027.
Vi søger en ansvarsbevidst og serviceminded medarbejder til at understøtte kolleger på vores projektkontor. Du vil hjælpe til med forskellige praktiske opgaver, som fx at tømme opvaskemaskinen, anrette og rydde af efter frokost, være kontakt til rengøringsfirma og madleverandør, sende mail ud hvis frokosten er forsinket, hente kage til fejringer eller lignende opgaver.
Den forventede arbejdstid er ca. 10 timer ugentligt primært tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet 10:00-14:00. Der forventes fleksibilitet begge veje, da der kan være færre eller flere timer pr. uge, ligesom der måske kan være behov for, man skal komme ind en fredag eller holde fri en tirsdag. Stillingen er tidsbegrænset frem til 31. december 2027.
Tidligere erfaring er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er ansvarsbevidst, positiv og fleksibel, og at du er klar til at hjælpe til hvor der er behov.
Du bliver en del af sektionen Energianlæg og refererer til sektionslederen. Din dagligdag vil foregå på vores projektkontor, hvor vores faste projektkoordinator vil sørge for din oplæring og være din primære kontaktperson i hverdagen. Der vil være en blanding af faste tilbagevendende opgaver, men du skal også forvente, at alle medarbejdere på kontoret kommer til dig med forefaldende opgaver.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her .
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 7. oktober 2026.
Har du spørgsmål, så kontakt sektionsleder Louise Buch Bachmann på telefon 2795 5043.
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces.