Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
HOFOR søger en studentermedarbejder til EPC & Drift, der kan bidrage til drift, vedligehold og datahåndtering i EAM-systemet. Du får hands-on erfaring med arbejdsordrer, dokumentation og rapportudvikling under kyndig vejledning.
Stillingen fokuserer på datakvalitet, systematisk opfølgning og tæt samarbejde med Asset Managers og dataanalytikere. Ingen krav om fuldtidsdeltagelse, studieprioriteter respekteres.
I sektionen EPC (Engineering, Procurement, and Construction) & Drift i HOFOR arbejder vi med byggeri, drift og vedligehold af vores store vind- og solparker. Særligt vil du i denne stilling være point-of-contact og understøtte Asset Management-funktionen gennem vedligeholdelse af data, arbejdsordrer, reservedelsstyring og dokumentation i Enterprise Asset Management-systemet (EAM), så HOFORs vind- og solparker drives effektivt og datadrevet.
Som studentermedhjælper får du et unikt indblik i drift og vedligehold af kritisk energiinfrastruktur. Du får praktisk erfaring med Enterprise Asset Management (EAM) og mulighed for at omsætte din teoretiske viden til konkrete opgaver i tæt samarbejde med erfarne Asset Managers.
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, eksempelvis som ingeniør, maskinmester eller inden for drift, vedligehold, supply chain management, operations management, energi, dataanalyse eller lignende.
Om du har relevant erhvervserfaring er ikke afgørende, men det er derimod vigtigt, at du er nysgerrig, er detaljeorienteret samt har fokus på datakvalitet og kan kommunikere information effektivt. Du motiveres af undersøge problemstillinger og udvikle dine faglige færdigheder gennem arbejdet med konkrete opgaver indenfor asset management. Samtidig er det vigtigt, at du går til opgaverne med et stort engagement, og at du motiveres af at dele viden og skabe resultater gennem godt samarbejde med mange forskellige fagligheder
I HOFOR er dansk koncernsprog, mens engelsk er standardsprog i vind- og solindustrien. Derfor forventer vi, at du kan kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
Du bliver en del af sektionen EPC & Drift, der har ansvar for drift og vedligehold af HOFORs vind- og solparker. Teamet arbejder med data, systemer, vedligeholdsplanlægning og optimering af tekniske anlæg og samarbejder tæt med Asset Managers, dataanalytikere, Commercial Asset Managers, projektledere og eksterne serviceleverandører.
Vi er samtidig et socialt team, der prioriterer fællesskabet højt. Vi spiser morgenmad sammen hver fredag, afholder team-dage flere gange om året og deltager i fælles arrangementer på tværs af organisationen.
Der er tale om et studiejob på 10-15 timer om ugen, hvor vi naturligvis tager hensyn til dit studie og dine eksamensperioder.
Du kan læse mere om vores medarbejderegoder her
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 4. oktober 2026. Bemærk at din ansøgning blot skal være et cv på 1-2 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her. Derudover bedes du uploade dit seneste karakterudskrift.
Vi afholder 1. samtale i uge 41 og 42, samt 2. samtaler i uge 43.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch telefon +45 2795 4429 eller mail janwun@hofor.dk.
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.