A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
KIMO Consult ApS søger en servicekoordinator til vores helpdesk i København. Du bliver et centralt omdrejningspunkt, holder styr på tickets, planlægning og opsamling af opgaver og sikrer, at deadlines overholdes.
Du arbejder tæt sammen med kolleger, forbedrer arbejdsgange og hjælper med IT-udstyr og klargøring. Vi tilbyder et professionelt miljø med ansvar og udvikling under en attraktiv overenskomst, pension og tandforsikring.
Vil du være den, der skaber overblik, samler trådene og sikrer, at ingen opgaver falder mellem to stole? Trives du med at koordinere, følge op og give kunderne en god serviceoplevelse? Så er du måske vores nye servicekoordinator i KIMOs helpdesk.
Hos KIMO Consult hjælper vi hver dag vores kunder med store og små IT-udfordringer. Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst servicekoordinator, der kan skabe overblik, sikre fremdrift og bidrage til en velfungerende helpdesk.
Som servicekoordinator bliver du et centralt omdrejningspunkt i den daglige drift af vores helpdesk. Du holder styr på tickets, aftaler og deadlines, følger op på igangværende opgaver og hjælper med at sikre, at arbejdet bliver prioriteret og afsluttet korrekt. Du bidrager samtidig til, at der er styr på de praktiske opgaver, herunder håndtering af IT-udstyr, og at vores interne arbejdsgange bliver fulgt.
Du får en vigtig koordinerende rolle, hvor du arbejder tæt sammen med kollegerne i helpdesken og er med til at skabe en struktureret og effektiv hverdag, så vi sammen kan levere den bedst mulige service til vores kunder.
For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du er god til at skabe struktur, tage ansvar og følge op, indtil opgaverne er afsluttet. Du trives med en hverdag, hvor både mennesker, detaljer og deadlines kræver din opmærksomhed.
Du bliver en del af en IT-virksomhed i udvikling, hvor vi har høje ambitioner for vores faglighed og den service, vi leverer til kunderne. Du får en central rolle med mulighed for at præge vores arbejdsgange og være med til at udvikle helpdesken.
Du får en alsidig hverdag med ansvar, initiativ og tæt samarbejde. Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og lægger vægt på at spille hinanden gode. Du bliver en del af et team af engagerede kolleger, der brænder for IT og gode kundeoplevelser.
Vi tilbyder desuden attraktive ansættelsesvilkår med en fordelagtig overenskomst, der blandt andet omfatter pension, tandforsikring og fritvalgsordning.
Tiltrædelse: Efter aftale.
Ansættelse: Fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Løn: Efter kvalifikationer.
Arbejdssted: KIMO Consults kontor i København. Stillingen er med fast fysisk fremmøde.
Kan du se dig selv som den, der samler trådene og sikrer, at tingene bliver fulgt til dørs? Så vil vi meget gerne høre fra dig.