An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Aalborg Portland A/S i Aalborg står klar til at ansætte en HR Operations Manager, der har det overordnede ansvar for daglig drift og videreudvikling af HR Operations. Du får personaleansvar for fire medarbejdere og bliver en central del af HR-organisationen.
Du sikrer en stabil drift af Payroll og Masterdata og arbejder med forenkling, standardisering og digitalisering af processer. Samtidig samarbejder du tæt med HR Controller om HR-data og rapportering.
Vil du stå i spidsen for vores HR Operations og sikre, at struktur, datakvalitet, effektive processer og høj kvalitet skaber værdi for både medarbejdere, ledere og forretningen?
Vi søger enHR Operations Manager, der får det overordnede ansvar for den daglige drift og fortsatte udvikling af HR Operations. Du får personaleansvar for et team på fire medarbejdere –to i Payroll og to i Masterdata– og bliver en central del af HR-organisationen.
Du får ansvar for at sikre en stabil og professionel drift af Payroll og Masterdata. Det omfatter blandt andet stamdata, kontrakter, tillæg, ændringer i ansættelsesforhold og de processer, der understøtter en korrekt og rettidig lønadministration.
Samtidig får du en vigtig rolle i at udvikle vores HR Operations. Du skal identificere muligheder for at forenkle, standardisere og digitalisere arbejdsgange samt sikre god dokumentation, datakvalitet og effektive processer. Du samarbejder tæt med HR Controller om HR-data og rapportering, herunder CSRD.
Du følger udviklingen inden for relevant lovgivning, overenskomster og lokalaftaler og omsætter ændringer til praktiske løsninger for medarbejdere, ledere, processer og systemer. Du bliver dermed en vigtig sparringspartner for både HR og organisationens ledere.
Vi forestiller os, at du har erfaring fraHR Operations, HR Administration, Payroll, Masterdata, HR Shared Serviceseller en lignende funktion, hvor medarbejdere, processer, data og systemer mødes.
Du har gerne erfaring med personaleledelse og fra en organisation medtimelønnede medarbejdere, produktion eller drift, hvor kollektive overenskomster spiller en naturlig rolle.
Vi lægger vægt på, at du arbejder struktureret og analytisk, har interesse for HR-data, systemer og processer og er nysgerrig på nye problemstillinger og lovgivning. Du kan omsætte komplekse krav til praktiske løsninger og har mod på at udfordre eksisterende arbejdsgange, når du kan se en bedre måde at gøre tingene på.
Som person er dunysgerrig, løsningsorienteret og grundig. Du skaber struktur, tager ansvar og trives med at kombinere ledelse, drift og udvikling. Du kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk.
SomHR Operations Managerfår du mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med HR Operations – og være med til at skabe en HR-funktion, hvormennesker, processer, data og systemer spiller effektivt sammen.
Nordic & Baltic Region er en ambitiøs og professionel arbejdsplads med fokus på faglig og personlig udvikling. Vi er en uformel arbejdsplads præget af tæt samarbejde, vidensdeling, frihed under ansvar og fleksibilitet. For de rette kandidater er der gode muligheder for både faglig udvikling og interne karriereveje.
Nordic & Baltic Region har været en del af Cementir Group siden 2004. Cementir Group har hovedsæde i Rom, Italien, og er en international koncern inden for byggematerialer med aktiviteter i 18 lande.
Regionen omfatterAalborg Portland, Unicon Danmark, Kudsk & Dahl, Unicon Norge og AB Sydsten, som tilsammen leverer produkter og løsninger inden for cement, færdigblandet beton og tilslag.
Med omkring 1.100 medarbejdere – heraf ca. 770 i Danmark – står Nordic & Baltic Region for cirka 46 % af Cementir Groups samlede omsætning og spiller dermed en central rolle i koncernens fortsatte udvikling og succes.
Vi tilbyder lige beskæftigelsesmuligheder til alle og accepterer ikke diskrimination på baggrund af blandt andet etnicitet, nationalitet, religion, alder, køn, kønsidentitet eller -udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre forhold, der er beskyttet af gældende lovgivning.
For at understøtte en fair, objektiv og kompetencebaseret rekrutteringsproces opfordrer vi ansøgere til ikke at vedlægge et billede eller oplyse alder eller andre personlige oplysninger, som ikke er relevante for vurderingen af kvalifikationer.
Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
9220 Aalborg Øst
Jeg har læst og accepterer Aalborg Portlands persondatapolitik
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en masse spændende informationer. Vi sender sjældent ud, men når vi gør – så er det værd at følge med.