Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Nuura søger en engageret servicespecialist til at bygge et nyt kundeserviceteam op og optimere vigtige arbejdsgange. Rollen kræver kontakt med forhandlere, arkitekter og projektskunder på dansk og engelsk, samt tæt samarbejde med salg og supply chain.
Du får mulighed for at påvirke processer og vælge effektive løsninger i en dansk designvirksomhed kendt for nordisk kvalitet. Arbejdet foregår primært på kontoret i København med ny systemimplementering og automatisering.
Nuura er et ejerledet dansk designbrand inden for premium belysning, grundlagt i København i 2017. Navnet betyder lys og ære, og bag brandet ligger en overbevisning om, at godt lys er en vigtig kilde til velvære i hverdagen.
Kollektionerne er inspireret af nordisk natur og dansk designtradition – fra moderne fortolkninger af lysekronen til enkle, minimalistiske lamper, ofte i mundblæst glas.
Lamperne findes i private hjem og i hoteller, restauranter og kontorer over hele verden og sælges gennem forhandlere, webshops, arkitekter og projektkunder.
Med omkring 20 medarbejdere er Nuura i gang med en ny etape: arbejdsgange professionaliseres, nye systemer indføres, og vækstplanerne er ambitiøse. Det er en virksomhed i bevægelse, hvor der lige nu er plads til at sætte sit præg.
Det er ikke en almindelig kundeservicestilling. Du bliver en del af et serviceteam, der skal bygges op til næste vækstetape.
Reel indflydelse :Kundeservice er i dag manuel, og stort set alle arbejdsgange skal optimeres. Du er med til at forme, hvordan det skal se ud.
Nye systemer og automatisering: Nuura er midt i implementeringen af nye systemer og et større automatiseringsprojekt – og du kommer ind, mens det sker.
Korte beslutningsveje: Ledelsen er tæt på, og gode idéer kan hurtigt blive til virkelighed.
Komplekse og spændende sager: Mange henvendelser handler om kontraktkunder og specialløsninger, hvor du samarbejder med produktudvikling og supply chain.
Et stærkt brand: Du repræsenterer lamper, som kunder og arkitekter over hele verden vælger for deres design og kvalitet.
Du er bindeleddet mellem kunden, salg og supply chain og sørger for, at tingene faktisk lander. Hverdagen foregår primært på mail og telefon – på dansk og engelsk.
Personligheden er det afgørende. Har du den rigtige tilgang, kan du lære produkterne – og titlen på dit eksamensbevis betyder mindre end, hvordan du arbejder.
Ansvarstagende: Du tager ejerskab for, at opgaverne bliver løst, og siger til, hvis noget ikke kan.
Løsningsorienteret: Du finder selv svarene og kommer med forslag i stedet for at vente på besked.
Struktureret: Du holder mange bolde i luften uden at miste fokus på det vigtigste.
Servicemindet: Du bevarer roen og det gode humør, også når en kunde er presset.
Hurtig i optrækket: Du trives, når tingene går stærkt, og handler, når du ser en god idé.
Du bliver en del af et lille serviceteam med en erfaren og dygtig kollega. I sidder i samme rum som supply chain og arbejder tæt sammen med salg, så hverdagen er præget af korte afstande og fælles løsninger.
Din leder er Sarah Mundt Mortensen, Head of Sales Support. Hun kommer fra hurtigt voksende brands, hvor hun har været med til at bygge kundeservice op, og hun står nu i spidsen for implementeringen af de nye systemer hos Nuura.
Sarah har fart over feltet og er pænt direkte – på den gode måde. Hun er fair, går op i gennemsigtig ledelse, og når hun ser en god idé, vil hun hellere prøve den af i praksis end lade den ligge.
Nuura er en arbejdsplads, der passer godt på sine medarbejdere. Der er travlt – især i højsæsonen fra oktober til december – men når arbejdsdagen er slut, holder man fri.