Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Nordicwoods søger en engageret Customer Service & Experience Specialist til vores to webshops i Kvistgård. Du håndterer dagligt kunderne via e-mail, hjælper med produkter, ordrer, leveringer og reklamationer og sikrer høj kundetilfredshed.
Du arbejder tæt sammen med lager, fragtfirmaer og leverandører, forbedrer FAQ og selvbetjening, og bidrager med idéer til smartere arbejdsgange, så vi kan vokse og give kunderne bedre svar.
Vil du sikre fantastisk kundeservice i hverdagen – og udvikle dig med en eCommerce-virksomhed i vækst?
Nordicwoods.dk har siden 2016 udviklet sig til et landskendt brand – blandt andet kendt fra Løvens Hule – med et bredt sortiment af møbler, planter og biobrændsel til hus og have.
I 2026 blev møbelbrandet NorthByNorth en del af virksomheden og udvidede sortimentet med håndlavede bambusmøbler, unikke krukker og interiør med fokus på kvalitet, design og naturlige materialer.
Begge webshops drives fra vores kontor i Kvistgård og understøttes af tre lagerlokationer. Vi er et lille, tæt team, hvor samarbejde, initiativ og korte beslutningsveje er en naturlig del af hverdagen.
Vi er i vækst og søger en engageret Customer Service & Experience Specialist, der vil tage ansvar for vores daglige kundeservice og samtidig være med til at udvikle smartere løsninger i takt med virksomheden.
Din vigtigste opgave er at sikre, at vores kunders e-mails bliver besvaret hver dag. Størstedelen af arbejdsdagen går med at håndtere indbakken, løse kundesager og følge op. Vores eksterne callcenter tager telefonerne og videresender de spørgsmål, der kræver yderligere hjælp.
Kundeserviceindbakken har altid førsteprioritet. Når den daglige drift er på plads, får du plads til at forbedre vores digitale service og være med til at forme kunderejsen, efterhånden som virksomheden vokser.
Du behøver ikke have alle svar fra første dag. Det vigtigste er, at du tager ejerskab for den daglige kundeservice og har lyst til at udvikle både dig selv og vores måde at arbejde på.
Arbejdssted: Hejreskovvej 10F, 3490 Kvistgård, Nordsjælland
Tiltrædelse: Efter aftale
Ansøgningsfrist: Senest den 10. november (samtaler afholdes i uge 46 og 47).