Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Rejsechefen i Holstebro søger en medarbejder til billettekniske opgaver og backoffice tilknyttet 23 kolleger. Du vil håndtere udstedelse, fakturering af gruppebilletter, omskrivninger og refusioner samt support til rejsekonsulenterne i erhvervsafdelingen.
Derudover deltager du i udvikling af IT-processer for mere effektive arbejdsgange og indgår i en 24/7 vagtordning. Erfaring fra rejsebranchen, kendskab til Amadeus og stærke Office- og ERP-kompetencer vægtes højt.
Rejsechefen søger medarbejder til billetkontor og backoffice
Hos Rejsechefen har vi travlt, og derfor søger vi en medarbejder til vores backoffice. Her skal du sammen med tre kolleger varetage alle billettekniske opgaver samt fakturering og udvikling af IT-processer for dine 23 kolleger. Du bliver et vigtigt tandhjul centralt for hele organisationens samlede formåen.
Rejsechefen er et dansk, privatejet rejsebureau med base i Holstebro og mere end 35 års erfaring med erhvervs- og sportsrejser. Vi hjælper virksomheder, sportsklubber, forbund og grupper sikkert frem til deres destinationer over hele verden gennem personlig service, høj faglighed og døgnbemandet assistance. Vores styrke er de tætte relationer til kunderne, og tillid, ansvarlighed og hjælpsomhed er fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi brænder for at finde de rigtige løsninger og sikre, at vores kunder kan fokusere på deres opgaver, mens vi tager os af rejsen.
Vi er i en vækstfase og tilpasser organisationen til de kommende års fortsatte udvikling og generationsskifte med plads til forskellige og nye ideer. Vi vægter inddragelse, frihed under ansvar, tæt samarbejde og en stærk kultur med fokus på ordentlighed og trivsel for den enkelte.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse senest 1. januar 2027.
Der er ingen ansøgningsfrist, da vi løbende indkalder til samtaler.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte bureauchef Klaus Boe på tlf. 96 10 10 54 eller teamleder Torben på tlf. 96 10 10 59.
Vi glæder os til at høre fra dig!