Una candidatura completa in un minuto
Curriculum e lettera di presentazione personalizzati, pronti da inviare.
Midttrafik søger en bestillingsmedarbejder til Flextrafikens Bestillingsmodtagelse. Du bliver første kontakt for kunder, hjælper med handicapkørsel, flextur og flexbus og guider kunderne gennem regler og muligheder.
Du vil arbejde i et team, få grundig oplæring og udvikle dig med fokus på kundeservice, ro og overblik – også i travle perioder. Mulighed for ugentlig hjemmearbejdsdag og samarbejde i en engageret organisation.
Søger du et job, hvor du giver kunderne en god oplevelse og hjælper dem sikkert videre på deres rejse? Er det dig, der møder mennesker med ro, overblik og en hjælpsom tilgang –også når der er meget at holde styr på?
Så er du måske vores nye bestillingsmodtager i Flextrafiks Bestillingsmodtagelse hos Midttrafik.
Som bestillingsmodtager er du kundernes første kontakt, når de bestiller handicapkørsel, flextur eller flexbus. Du hjælper kunderne med at finde den løsning, der passer bedst til deres behov, og guider dem trygt gennem regler, muligheder og bestilling.
Du bliver en del af et team på 15 kolleger, hvor faglighed, hjælpsomhed og respekt for hinandens arbejde er i fokus. Vi sørger for grundig oplæring i systemer, procedurer og rejseregler, så du føler dig tryg i opgaven og er godt klædt på fra start.
I hverdagen vil du blandt andet:
Efterhånden som du bliver fortrolig med opgaverne, vil du opleve en høj grad af selvstændighed i arbejdet. Det indebærer også, at du i konkrete situationer træffer faglige vurderinger og beslutninger – altid med kunden og kvaliteten for øje.
Vi forestiller os, at du har erfaring med kundeservice eller rådgivning og trives med at hjælpe mange forskellige mennesker i løbet af en dag. Du har en rolig og imødekommende tilgang og formår at bevare overblikket, også når der er travlt eller opstår uforudsete situationer.
Vi lægger vægt på, at du:
Som kollega er du stabil, hjælpsom og professionel. Du kan holde fokus på opgaven, og trives i en travl hverdag, samtidig med, at du bidrager til et godt og respektfuldt samarbejde i teamet.
Hos Midttrafik bliver du en del af en organisation, hvor vi lægger vægt på ordentlighed, kvalitet og god kundeservice. Du får grundig oplæring og løbende faglig sparring samt gode kolleger i et trygt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Midttrafik er en administrativ organisation, der i samarbejde med kommuner, region og private vognmænd sikrer velfungerende kollektiv trafik for borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab med en politisk valgt bestyrelse. Vi er 150 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling.
Måske er det dig, vi mangler på holdet? Gå på opdagelse i vores ledige stillinger og se, om der er et job, der passer til dig.