Erhalte eine Antwort von diesem Arbeitgeber
Dein Lebenslauf und dein Anschreiben, genau auf das zugeschnitten, was gesucht wird.
Midttrafik søger en driftsassistent, der vil få en central rolle i at koordinere busdriften i hverdagen og ved ændringer som vejarbejde og større arrangementer. Du bliver en del af et lille team og arbejder tæt sammen om trafikplanlægning og drift.
Du vil samarbejde med interne afdelinger og eksterne partnere for at sikre en stabil drift og rettidig opdatering af køreplaner og trafikdata, og du får mulighed for at bidrage til erstatningskørsel og AT-string planlægning for Aarhus Letbane.
Vil du være med til at sikre, at busser og erstatningskørsel fungerer, når hverdagen ændrer sig? Har du erfaring med planlægning, koordinering og drift af transport? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en engageret og struktureret driftsassistent, hvor du får en central rolle i at koordinere busdriften, både i hverdagen og når vejarbejde, arrangementer eller andre ændringer i trafikken i trafikken.
Du får en varieret hverdag, hvor du er med til at sikre, at den kollektive trafik fungerer, også når planer og driftsforhold ændrer sig. Dine opgaver spænder fra den løbende koordinering til planlægning af ændringer og særlige trafikopgaver.
Når ændringer i vejnettet påvirker busdriften, er du med til at planlægge og håndtere længerevarende omkørsler og vurdere konsekvenserne for køreplaner og trafikdata. Du får også mulighed for at bidrage til større trafikopgaver, fx i forbindelse med SMUK-fest i Skanderborg.
Erfaring med buskørsel, disponering eller kollektiv trafik er en fordel, men vigtigst er, at du er god til at koordinere, samarbejde og finde løsninger.
Du bliver en del af et team på fire, hvor vi arbejder tæt sammen om trafikplanlægning og drift. Du får egne ansvarsområder, men vi hjælper hinanden og deler viden på tværs.
Du får en grundig introduktion til jobbet, systemerne og køreplanlægningen gennem oplæring hos både køreplanafdelingen og dine nærmeste kolleger.
Vi tilbyder attraktive arbejdsforhold, herunder fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde én dag om ugen.
Din arbejdsplads er vores kontor i Højbjerg, og stillingen er på 37 timer om ugen. Du kan se frem til en varieret hverdag med både planlagte opgaver og situationer, der kræver hurtig koordinering.
Ansøgningsfristen er 2. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47. Tiltrædelse er 1. januar 2027. Som led i rekrutteringsprocessen kan der indgå test og en case med udgangspunkt i stillingens opgaver.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst med KL.
Midttrafik er en administrativ organisation, der i samarbejde med kommuner, region og private vognmænd sikrer velfungerende kollektiv trafik for borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab med en politisk valgt bestyrelse. Vi er 150 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling.
Læs mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk. Du kan også følge os på https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik