Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Rungstedgaard søger en passioneret kok til at være med i vores dedikerede køkkenteam ved kysten nord for København.
Du vil levere mindeværdige madoplevelser for vores gæster og bidrage til et køkken, hvor kvalitet, samarbejde og omtanke for råvarerne går hånd i hånd. Arbejdet kræver lyst til udvikling, høj arbejdsmoral og vilje til at hjælpe hinanden i travle perioder.
Kok til Rungstedgaard – vær med til at skabe gastronomiske oplevelser i særklasse!
“På Rungstedgaard gør vi os umage – for gæsten, for kollegaen og for hele huset. Vi er nærværende, vi hjælper hinanden, og vi er stolte af vores faglighed. Vi værner om den gode tone og ved, at et godt grin gør en forskel. Det’ måden, vi gør det på.”
– Jens Frank-Mikkelsen, hoteldirektør
Der var engang … sådan starter mange gode eventyr – og det gør vores også.
For der var engang et sted ved kysten lige nord for København, hvor fuglene kvidrede, bølgerne stille bruste, og duften af velsmagende retter bredte sig. Stedet er der stadig, og det hedder Rungstedgaard.
Med historiske rødter helt tilbage til Karen Blixens barndom danner Rungstedgaard i dag rammen om et helt unikt hotel- og konferencested. Her mødes gastronomi, kvalitet og nærvær i smukke, eventyrlige omgivelser, og hver dag byder vi hundredvis af gæster velkommen til oplevelser, der gør indtryk.
Til dette særlige sted søger vi nu en dygtig og engageret kok, der brænder for sit fag og har lyst til at blive en del af vores kompetente og dedikerede køkkenteam.
Som kok på Rungstedgaard bliver du en vigtig del af arbejdet med at skabe mindeværdige madoplevelser for vores gæster. Du får mulighed for at bringe din faglighed i spil, arbejde med gode råvarer og bidrage til et køkken, hvor kvalitet, samarbejde og kærlighed til madlavning går hånd i hånd.
Vi er et køkkenteam med højt humør, stærkt sammenhold og plads til personlighed. Udover sociale arrangementer tager vi på inspirationsture for at blive klogere, dygtigere og få nye idéer med hjem til køkkenet. Her får du ikke bare et job, men også mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og være med til at forme den retning, vi går i sammen.
Derudover tilbyder vi:
Du brænder for madlavning og sætter en ære i at levere kvalitet – også når tempoet er højt. Du trives i et køkken, hvor samarbejde, faglig stolthed og gode råvarer er i centrum, og hvor vi hjælper hinanden med at skabe de bedste resultater.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Jan Vestergaard på tlf 29295610
På Rungstedgaard bliver du en del af et eventyr, hvor vi hver dag ønsker at skabe ikke blot de bedste gastronomiske oplevelser for vores gæster, men også den bedste arbejdsplads for vores kolleger.
Det’ måden, vi gør det på.