Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Visma søger en Head of Legal til at lede et team og designe effektive måder at integrere jura i forretningen. Stillingen fokuserer på at styrke samarbejdet mellem jura og kommercielle beslutninger, specielt i en AI-transformerende verden.
Vi leder efter en visionær leder med solid juridisk baggrund, der kan navigere i komplekse regulatoriske landskaber og levere værdi i en hurtigt skiftende tech-verden. Kompetencer i IT-ret og erfaring med personaleledelse er essentielt.
Du kender det. Juraen bliver ofte først bragt ind, når kompleksiteten allerede er høj, tempoet er sat, og forretningen har brug for et svar, der både holder juridisk og kan bruges kommercielt. Men hos e-conomic har vi en anden vision. Vi vil have Legal-teamet endnu tættere på de beslutninger, der former vores platform og den tillid, vores 280.000 kunder viser os hver dag.
Derfor søger vi nu en Head of Legal, der har ambitionen og det strategiske overblik til at designe hvordan jura, risiko og forretning bedst arbejder sammen. Du overtager ikke en færdig køreplan, men bliver arkitekten bag vores fremtidige samarbejdsmodeller og den måde, Legal-teamet bringes i spil som en værdiskabende partner for hele organisationen.
Du træder ind på et tidspunkt, hvor AI-transformationen stiller nye krav til vores platform og måden, vi arbejder på internt. Det gør rollen særlig: Du skal ikke bare lede et legal-team. Du skal være med til at udvikle, hvordan Legal arbejder tættere på forretningen, anvender AI og hjælper e-conomic med at lykkes ansvarligt med ny teknologi.
Vi leder efter en visionær leder, der kan hæve sig over detaljen og sætte en klar kurs. Du skal kunne guide vores dygtige specialister i komplekse krydsfelter, udvise stærk kommerciel dømmekraft og sikre, at vores juridiske setup ikke bare følger med udviklingen, men er med til at drive den. Helt konkret betyder det, at selvom din primære opgave er strategisk, trives du med at være tæt på den faglige kerne.
Vi er en integreret in-house funktion og strategisk samarbejdspartner for hele forretningen. Teamet rådgiver bredt på tværs af juridiske discipliner og driver GRC-agendaen (Governance, Risk & Compliance), hvilket gør os til en central medspiller for især Product, Security og ledelsen.
Vores fornemmeste opgave er at navigere e-conomic sikkert gennem et komplekst landskab, samtidig med at vi understøtter virksomhedens vækst. Vi ser juraen som et strategisk værktøj. Ved at blive involveret tidligt i de kommercielle beslutningsprocesser, kvalificerer vi retning, tempo og prioriteringer. I en tid med stigende digital regulering omsætter vi kompleks lovgivning til praktiske løsninger, der opbygger kundetillid og omdanner regulatoriske krav til nye kommercielle muligheder.
Som Head of Legal får du personaleansvar for seks dedikerede medarbejdere med kompetencer inden for jura og GRC. Teamet har høj faglighed og et stort potentiale, men meget skal stadig defineres: samarbejdsmodeller, prioriteringer og måden, vi bliver mere AI-driven på.
Vi søger en leder, der drives af at sætte kursen og motivere et team af dygtige specialister til at nå nye højder. For dig er ledelse et aktivt tilvalg, og du brænder for at skabe et arbejdsmiljø baseret på tillid og høj faglighed.