Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Skatteforvaltningen søger en skarp teamlead til et erfarent WorkZone-ramteamejerteam. Rollen kræver evnen til uformel ledelse, tæt samarbejde og ansvar for leverandørstyring og prioritering af backlog. Du refererer til personalelederen og koordinerer med andre teams i koncernen.
Der lægges vægt på dansk skriftligt og mundtligt, samt engelsk i samarbejdet med eksterne partnere. Arbejdet foregår i Frederiksberg-miljøet under Akts-model og med fokus på veldokumenterede processer.
Brænder du for uformel ledelse og vil du have reel indflydelse uden at have personaleansvar? Vil du være med til at sikre fortsat teamtrivsel og tage medansvar for effektiv leverandørstyring, stabil og sikker drift og forvaltning af nogle af landets største WorkZone-baserede ESDH-/ECM-løsninger? Så kan du være den teamlead vi søger til vores WorkZone systemejerteam i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Du bliver en del af kontoret Digital Forretningsunderstøttelse. Vi har ansvaret for ESDH-løsningen Workzone, der anvendes af over 11.000 brugere i Skatte- og Vækstministeriets koncern. WorkZone understøtter interne sagsbehandlingsprocesser og journalisering og er forretningskritisk. Vi har et tæt driftssamarbejde med flere interne og eksterne samarbejdspartnere – herunder softwareleverandøren, der udvikler og vedligeholder WorkZone samt Statens It, der er applikationsdriftsleverandør, og dennes underleverandør.
Vi har brug for en dygtig og skarp teamlead til et erfarent team som i dag består af syv systemejere. Leverandørstyring er en kerneopgave i teamet. Du skal derfor kende til relevante aftaler og kunne holde fast i dem, stille klare krav og sikre, at leverandører leverer og implementerer til aftalt tid, kvalitet og pris. Når aftaler ikke overholdes, vil det typisk være dig der eskalerer. Opgaverne løses i samarbejde med teamet og med opbakning fra personalelederen.
Som teamlead har du en bred kontaktflade og skal sikre koordinering og fælles planlægning med andre teams i kontoret og resten af koncernen.
I kontoret arbejder vi efter et SAFe- og Scrum-inspireret setup og procesmæssigt vil du i teamet have hovedansvaret for prioritering af teamets backlog og den overordnede tilrettelæggelse og opgavefordeling. Som teamlead referer du til personalelederen, der har det formelle ledelsesansvar.
Som person er du nysgerrig, positiv, proaktiv og diplomatisk. Ordentlighed er i højsædet og du er hjælpsom, serviceminded og professionel i tilgangen til dit arbejde. Du arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket.
Du har en relevant videregående uddannelse eller tilsvarende erfaring fra lignende rolle.
Optimalt besidder du flere af følgende erfaringer og kompetencer (eller brænder for at opnå dem):
Vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt. Vi har desuden få engelske samarbejdspartnere, så det er vigtigt du også kan begå dig på engelsk.
Du bliver en del af et kontor, som består af 27 engagerede kollegaer med forskellige baggrunde. Vi har et uhøjtideligt fællesskab og vægter samarbejde og arbejdsglæde højt. Du vil ved opstart indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb.
Skatte- og Vækstministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Allan Lysholt på tlf. 72 37 20 71. Send evt. en SMS så ringer han tilbage.
Tiltrædelse i stillingen er 1. februar eller efter aftale.
Der indgår en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest, samt indhentet reference.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet erOsvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.
Osvald Helmuths Vej 4 2000 Frederiksberg Danmark