Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Complea søger en nysgerrig og initiativrig Support Trainee til vores Horsens-kontor. Du lærer IT-faget fra bunden og omsætter viden til praktiske løsninger for kunderne. Du bliver en del af et tværgående team med fokus på sparring, vidensdeling og udvikling gennem Complea Academy.
Der lægges vægt på en uddannelse som IT-supporter, stor interesse for teknologi og gode sprogkundskaber på dansk og engelsk. Stillingen indebærer opsøgende tilgang, ansvar og mulighed for personlig og faglig udvikling.
Er du nysgerrig på IT, motiveres du af at hjælpe andre, og har du lyst til at udvikle dine tekniske kompetencer i praksis? Så er du måske vores næste Support Trainee.
Som Support Trainee hos Complea bliver du en del af vores supportafdeling, hvor du får rig mulighed for at lære IT-faget fra bunden og omsætte din viden til praktiske løsninger for vores kunder. Du kommer til at arbejde med mange forskellige teknologier, systemer og problemstillinger, samtidig med at du udvikler dine kompetencer inden for både IT-support og kundeservice.
Du bliver en del af et team, der rummer både erfarne konsulenter og elever, og hvor sparring, vidensdeling og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Vi samarbejder tæt på tværs af lokationer og hjælper hinanden med at sikre, at kunderne får en hurtig og professionel løsning på deres udfordringer, så de kan fokusere på deres kerneopgaver.
Hos Complea møder du en dynamisk arbejdsplads med korte beslutningsveje og en uformel kultur, hvor dialog, ansvar og samarbejde fylder meget. Vi giver plads til både faglig udvikling og initiativ, og du vil opleve en arbejdsdag, hvor du kan gøre en reel forskel for kunderne.
Dit primære arbejdssted bliver på vores kontor i Horsens Der vil desuden være kundebesøg og samarbejde på tværs af vores øvrige lokationer.
Jobbet som Support Consultant
Vores kommende kollega
Velkommen til Team Complea
Tiltrædelse:
Spørgsmål:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores People & Culture Manager, Cille Bøgeskov Madsen på mail cbm@complea.dk.
Om Complea
Complea består af +70 talentfulde medarbejdere fordelt på vores kontorer i Aalborg, Frederikshavn, Horsens og Odense, der alle står på spring for at sikre, at vores kunder modtager den bedst mulige service inden for komplette IT-løsninger.
Vi tager det fulde ansvar for de opgaver, vi udfører, og vi sætter pris på gennemgribende åbenhed. Vi er fleksible både over for vores kunder og hinanden, - og sidst, men ikke mindst, så er vi stolte af det arbejde, vi laver og af den virksomhed, vi i fællesskab har udviklet.
Vi befinder os på en spændende rejse, hvor Compleas målrettede vækststrategi kommer til at byde på både organisk vækst samt styrkelse af vores tilstedeværelse igennem opkøb. Derfor glæder vi os til at byde mange flere Compleanere velkommen.
Compleanerne er vores vigtigste aktiv, og vi tager hånd om hver enkelte medarbejder gennem Complea Academy, som sikrer personlig og faglig udvikling.