A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
SDU Rektors Stab søger en engageret studentermedhjælper til at støtte i juridisk sagsbehandling med fokus på forvaltningsret. Stillingen indebærer håndtering af aktindsigter, klagesager og øvrige administrative opgaver i tæt samspil med et lille team af jurister.
Du er stud.jur. ved SDU og arbejder struktureret med stærke skriftlige færdigheder på dansk og engelsk. Arbejdstiden er fleksibel og tilpasses dit studie, og ansættelsen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse.
Jura i SDU Rektors Stab søger en engageret og struktureret studentermedhjælper ca. 14 timer ugentligt. Stillingen er ideel for dig, der ønsker at anvende din juridiske faglighed i en praktisk kontekst og få erfaring med sagsbehandling inden for forvaltningsret - herunder klagesager, aktindsigter og øvrige administrative opgaver.
Juridisk sagsbehandling med fokus på forvaltningsretlige problemstillinger, herunder fx. aktindsigtsanmodninger og studenterklagesager
Assistere med dokumentation, journalisering og administrative opgaver i forbindelse med sagsforløb
Samarbejde og dialog med kolleger og eksterne parter i forbindelse med sagsbehandling
Du er stud.jur. på SDU
Du arbejder struktureret og har øje for detaljer
Du har stærke skriftlige formuleringsevner på både dansk og engelsk
Du er nysgerrig, hjælpsom og trives med både selvstændige opgaver og samarbejde i et team
Et fagligt udviklende studiejob med muligheden for at omsætte din juridiske viden i praksis
Tæt samarbejde med et lille team af jurister, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen
Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø med højt engagement og plads til faglig nysgerrighed
Fleksible arbejdstider, der tilpasses dit studie og eksamensperioder
SDU Rektors Stab på SDU understøtter universitetets øverste ledelse - rektor, prorektor og universitetsdirektør - med en bred vifte af strategiske og administrative opgaver. SDU Rektors Stab består af cirka 30 engagerede medarbejdere, der arbejder med ledelsesbetjening, policy-udvikling, forskningssikkerhed og juridiske sager.
Jura er forankret i SDU Rektors Stab, og du vil derfor referere til og samarbejde med de 4 jurister i afdelingen.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.
Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 28. oktober 2026, og samtaler forventes afholdt i uge 44-45.
For yderligere spørgsmål kan du kontakte AC fuldmægtig i Jura Fatima Ayman Buheiri på 6550 1892.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Campusvej 55, 5230 Odense M.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.