Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
NTG Nordic Transport Group A/S søger en studentermedhjælper til HR & Administration ved hovedkontoret i Hvidovre. Stillingen omfatter støtte til daglige HR- og kontoropgaver og sikring af, at hverdagen glider nemt for hele teamet.
Du bliver en del af People, Brand and Internal Communications og arbejder ca. 15 timer om ugen med fleksible arbejdstider, der passer til studiet. Vi tilbyder et internationalt arbejdsmiljø og mulighed for at lære HR-systemer og kontorlogistik at kende.
Studentermedhjælper til HR & Administration Er du kendt for at spotte det, der mangler, før nogen når at spørge? Får du lidt for meget tilfredsstillelse af velorganiserede lister, opdaterede systemer og ting, der bare spiller? Og er du klar til en hverdag, hvor to dage sjældent er ens?
Så er du måske den studentermedhjælper, vi leder efter til vores hovedkontor i Hvidovre!
NTG | Nordic Transport Group er en global transport- og logistikvirksomhed med aktiviteter i mere end 26 lande. Vi arbejder med vej-, luft- og søtransport og sørger for, at komplekse logistikløsninger fungerer i virkeligheden.
Vi har fart på, og nu mangler vi dig til at holde sammen på hverdagen.
Du bliver en del af vores People, Brand and & Internal Communications-team i Hvidovre. Vi tager os af menneskerne bag forretningen, og det betyder, at vi har fingrene i lidt af hvert. Og hvis vi selv skal sige det (og det gør vi), så er vi et ret godt selskab at være i. Her er der fart på hverdagen, kort fra idé til handling – og næsten altid bangers på højtaleren i baggrunden.
Du bliver lidt af en blæksprutte på tværs af HR, administration og office management. Den, der har styr på detaljerne, skaber overblik og sørger for, at tingene glider lidt lettere for alle andre.
Den ene dag hjælper du med at få en ny kollega godt ombord. Den næste dag rydder du op i medarbejderdata, hjælper med praktiske kontoropgaver eller sørger for, at mødelokalerne er klar til dagens gæster. Og så er der alle de opgaver, vi ikke vidste fandtes, før de pludselig landede på skrivebordet.
Derfor leder vi efter en studentermedhjælper, der ikke er bange for at tage fat, som elsker at skabe struktur i kaos, og som får en lille smule tilfredsstillelse af, at tingene bare spiller.
Du er formentlig i gang med en videregående uddannelse på bacheloren inden for HR, business administration, service management eller noget helt fjerde. For os er studieretningen ikke det vigtigste, men at du er struktureret, ansvarsbevidst og har lyst til at hjælpe, hvor der er brug for det.
Du får energi af at skabe overblik, holde styr på detaljerne og hjælpe, hvor der er brug for det.
Måske er du den i studiegruppen, der ender med at koordinere møderne, den der holder styr på deadlines og eller den der frivilligt får styr på det Excel-ark, som ingen andre helt havde lyst til at åbne.
Du trives med både de praktiske og de administrative opgaver. Du har sans for detaljen, arbejder grundigt og synes faktisk, det er ret tilfredsstillende, når tingene spiller.
Du kommunikerer klart på både dansk og engelsk, og du er hjemmevant i Office-pakken.
Vi leder efter en studentermedhjælper til cirka 15 timer om ugen med opstart hurtigst muligt.
Hos os får du fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie, et bredt indblik i både HR og administration i en international virksomhed og mulighed for at blive en del af et team, hvor der er fart på, plads til gode idéer og nok dårlige jokes til, at ingen tager sig selv alt for alvorligt.
Adresse Hammerholmen 47
2650 Hvidovre
Danmark