Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Region Syddanmark søger en serviceansvarlig i Data og BI til at opbygge og videreudvikle vores servicefunktion omkring Datawarehouse- og BI-platformen. Du bliver bindeled mellem forvaltning, udvikling, drift og leverandører og får mulighed for at præge processer og driftskommunikation.
Du vil sikre et samlet overblik over driftsaktiviteter, rettidig kommunikation ved driftsforstyrrelser og medvirke til at opbygge en ny funktion med fokus på dokumentation og løbende forbedringer.
Som vores nye serviceansvarlig i Data og BI får du en central rolle i at opbygge og udvikle servicefunktionen omkring Region Syddanmarks Datawarehouse- og BI-platform. Du får mulighed for at præge processer, samarbejdsformer og driftskommunikation – og være med til at sikre stabile løsninger og gode oplevelser for brugerne af data.
Du bliver bindeled mellem forvaltning, udvikling, drift og leverandører og får mulighed for at præge både samarbejdsformer, processer og den fremtidige serviceorganisation.
Som serviceansvarlig får du en central rolle i at skabe en robust BI-forvaltning. Du er den, der sikrer, at incidents- og servicehenvendelser håndteres struktureret, at driftsinformation når ud til de rette, og at samarbejdet mellem Data og BI, Regional IT, leverandører og alle vores brugere fungerer i praksis. Du får mulighed for både at være tæt på den daglige drift og samtidig være med til at opbygge og forbedre de processer og arbejdsgange, der skal bære vores nye platform på længere sigt. Dine opgaver vil blandt andet være:
Du samler information om aktuelle og planlagte driftsopgaver, så vi internt i Data og BI har et klart billede af, hvad der er i gang, og hvilke afhængigheder der er til Regional IT og eksterne leverandører. Du hjælper med at koordinere, så opgaver ikke falder mellem to stole.
Du skriver og udsender kort og tydelig information om driftsforstyrrelser, planlagte ændringer og andre forhold, der påvirker brugen af BI-løsninger. Du oversætter tekniske beskrivelser til et sprog, som er til at forstå for sygehuse, stabe og din ledelse.
Du indgår i planlægning af releases og ændringer, som påvirker driften. Her bidrager du med koordinering, serviceperspektiv og kommunikation, så ændringer gennemføres så skånsomt som muligt for brugerne.
Du er med til at etablere og videreudvikle fælles arbejdsgange for incident-, problem- og changehåndtering, herunder ansvarsfordeling, eskalationsveje og samarbejde mellem Data og BI, Regional IT og eksterne leverandører.
Du dokumenterer væsentlige hændelser og forløb, så vi efterfølgende kan se, hvad der skete, og hvilke tiltag der blev sat i gang. Du bidrager med forslag til, hvor processer, samarbejde eller information kan styrkes på baggrund af erfaringer.
Du har erfaring med koordinering, service management eller driftsrelaterede opgaver – gerne fra en IT-organisation. Du behøver ikke være teknisk specialist, men du skal have forståelse for, hvordan IT-services leveres, og hvordan forskellige faglige funktioner spiller sammen om at sikre en stabil drift.
Du bliver en del af Data og BI, som består af ca. 15 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og en fælles interesse for data. Vi udvikler og drifter datawarehouse, datamodeller og BI-løsninger, der understøtter både sygehuse og stabe i Region Syddanmark.
Vi er en afdeling i udvikling – både organisatorisk og teknologisk – og du vil opleve en hverdag, hvor der sker noget, og hvor der er plads til at tænke i forbedringer. Vores omgangstone er uformel, vi hjælper hinanden, og vi lægger vægt på både faglighed og trivsel. Når du er kommet godt ind i jobbet, vil der være mulighed for hjemmearbejde 1–2 dage om ugen.
Du bliver ansat på en af følgende overenskomster afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund: Akademikere – overenskomst 33.01.1 eller Overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. - 32.01.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Link: Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Vi ser frem til at høre fra dig.