Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) søger to erfarne IT-supportere til vores Servicedesk i Region Østdanmark. Du bliver en central del af den digitale understøttelse og hjælper kolleger på hospitaler og administrative enheder med at få IT til at fungere.
Du arbejder primært telefonisk og via chat og serviceportalen, håndterer 1st line-issues, kender Windows 11 og Microsoft 365, og du bidrager til en god brugeroplevelse gennem rolig og tydelig kommunikation.
Når teknologien virker, kan sundhedsvæsenet fokusere på det vigtigste
Hver dag møder tusindvis af medarbejdere på hospitaler, klinikker og administrative arbejdspladser ind for at gøre en forskel for patienter og borgere i Region Hovedstaden og i det kommende Region Østdanmark. Men før lægen kan tilgå patientjournalen, før sygeplejersken kan dokumentere behandling, eller før forskeren kan arbejde med data, ja så skal teknologien fungere.
Det er her, du kommer ind i billedet.
Vi søger to erfarne IT-supportere til vores Servicedesk, hvor du bliver en del af den digitale livsnerve i Region Østdanmark. Du skal hjælpe dine kolleger på hospitalerne med at løse deres IT-udfordringer, så de kan fokusere på det, der betyder mest: behandling, pleje, forskning og service til borgerne.
Hos os handler IT ikke kun om systemer og support. Det handler om mennesker og det handler om liv. Og ja, så handler det om at få et af Danmarks største og mest komplekse sundhedsvæsener til at fungere, hver eneste dag.
Som IT-supporter i Servicedesk er du ofte den første, brugerne møder, når noget ikke virker. Du bliver en del af et team, der yder support til omkring 44.000 medarbejdere i Region Hovedstaden men om lidt 66.000 medarbejdere i det kommende Region Østdanmark på tværs af hospitaler, psykiatri, administration og øvrige sundhedstilbud.
Størstedelen af arbejdet foregår telefonisk, men du hjælper også brugere via chat og vores digitale serviceportal.
Du skal kunne skabe ro, overblik og løsninger, når brugerne har brug for hjælp. Nogle gange handler det om simple spørgsmål. Andre gange om kritiske problemer, der skal løses hurtigt, så arbejdet kan fortsætte. Det kræver både teknisk forståelse og lysten til at hjælpe mennesker.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Du motiveres af at løse problemer og gøre en forskel for mennesker i deres arbejdsdag.
Du ved, at god IT-support handler lige så meget om kommunikation som om teknik, og du formår at møde brugerne med både faglighed, ro og respekt.
Vi forestiller os, at du:
Det vigtigste er dog ikke antallet af år på CV'et. Det er din lyst til at hjælpe, lære nyt og bidrage til et stærkt fællesskab.
I Servicedesk tror vi på, at de bedste resultater skabes sammen. Du bliver en del af et fagligt stærkt team med høj hjælpsomhed, stort engagement og en uformel omgangstone. Vi prioriterer samarbejde, videndeling og en grundig onboarding, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen. Derfor får du blandt andet:
Derudover tilbyder vi mulighed for personlig og faglig udvikling, mulighed for hjemmearbejde samt flexordning under hensyntagen til den daglige drift.
Ansættelse sker i henhold til en af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1
Overenskomst for håndværkere m.fl. 32.23.1
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og dit primære ansættelsessted vil være Borgervænget 5, 2100 København Ømed fri parkering samt gode forbindelser med tog og bus. Der vil forekomme møder og aktiviteter i kommende Region Østdanmark på andre lokationer blandt andet i Ringsted.
Servicedesk har åbent 24/7, 365 dage om året, og arbejdstiden for denne rolle er:
Hvis du trives med at hjælpe mennesker, løse tekniske problemer og være en vigtig del af den digitale understøttelse af sundhedsvæsenet, så vil vi meget gerne høre fra dig. For når teknologien virker, kan læger, sygeplejersker og resten af sundhedsvæsenet fokusere på det vigtigste: Mennesker.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden senest den 4. november. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. januar 2027.
Den 1. januar 2027 bliver Region Hovedstaden og Region Sjælland samlet i Region Østdanmark. I den nye region etableres koncerndriftsområdet Digitalisering og Teknologi (DIT), som med cirka 1.600 ansatte bliver Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi.
DIT bygger på stærke faglige miljøer fra både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vi ønsker at kombinere det bedste fra begge organisationer og skabe en fælles kultur præget af samarbejde, høj faglighed, nysgerrighed og respekt for forskellige perspektiver.
Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor vi de kommende år skal harmonisere løsninger, arbejdsgange og samarbejder på tværs af en større region. Sammen former vi fremtidens digitale sundhedsvæsen og skaber teknologiske løsninger, der gør en forskel for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.
Du kan læse mere om Region Østdanmark her: Velkommen til Region Østdanmark - Region Østdanmark