Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
CPH Digital søger en Senior IT vendor & contract manager til at udvikle og drive strategisk sourcing af digitale ydelser og software i tæt samarbejde med Procurement. Du skaber overblik over ydelser, behov, marked, økonomi og risici og sikrer compliant licenser og kontrakter.
Du planlægger og gennemfører udbud, arbejder med SKI-rammeaftaler og fungerer som sparringspartner for interne interessenter og leverandører om performance og værdirealisering, samt sikrer governance og professionel dialog.
Vælg, hvor ofte (i dage) der modtages en besked:
Vær med til at sikre, at CPH Digital køber digitale ydelser og software klogt, professionelt og med tydelig værdi for forretningen. Som Senior IT vendor & contract manager får du en central rolle i arbejdet med udbud, kontrakter, licenser og leverandørsamarbejde i en digital organisation, hvor teknologi er afgørende for både drift, kolleger og passageroplevelser.
Du er ansvarlig for at udvikle, og drive strategisk sourcing af digitale ydelser og software i CPH Digital i samarbejde med Procurement. Du hjælper organisationen med at træffe gode indkøbsbeslutninger og skaber overblik over de ydelser og produkter, der skal udbydes, hvor behov, marked, økonomi og risici hænger sammen. Du får også en vigtig rolle i at skabe struktur i licenser og kontrakter, så CPH bruger sine aftaler korrekt, effektivt og compliant.
I Digital er data og teknologi en central drivkraft i udviklingen af CPH. Vi har ansvaret for de systemer og digitale løsninger, der får lufthavnen til at fungere, fra stabil drift og it sikkerhed til data, automatisering, AI og udvikling af nye digitale services.
Du bliver en del af en innovativ og datadrevet organisation, hvor vi arbejder på tværs af forretningen for at gøre hverdagen lettere for kolleger og samarbejdspartnere og skabe smidige og sammenhængende oplevelser for passagererne.
Rollen er placeret i Digital OCIO, som er et centralt omdrejningspunkt for, at CPH Digital kan styre og indkøbe ydelser og software på en professionel, økonomisk og compliant måde. Teamet arbejder tæt sammen med resten af Digital, økonomi og juridiske funktioner om at omsætte behov til klare krav, robuste kontrakter og gennemsigtig styring af licenser og brugsrettigheder. Du vil også have tæt dialog med Procurement.
Du har erfaring med strategisk sourcing, indkøb og contract management og trives i en rolle, hvor du både skal skabe overblik, drive processer og rådgive andre. Du arbejder struktureret og analytisk, og du kan balancere værdi, compliance og risici i dine anbefalinger.
Vi forestiller os, at du har:
En arbejdsplads som ingen andre. Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang, døgnet rundt, året rundt.
Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling, og du bliver er en vigtig del af Danmarks største internationale infrastrukturelle knudepunkt.
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.
Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår uanset køn, sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.
Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.
Har du spørgsmål til jobbet kan du sende en mail til Manager Maria Krogh – maria.nielsen@cph.dk. Vær opmærksom på, at kontaktpersonen kan besvare spørgsmål om status på rekrutteringen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 6. september 2026. Vi læser løbende ansøgninger.
CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender passagerer ud i verden og byder verden velkommen til Danmark.
På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job .
Københavns Lufthavn
Ansøgningsfrist: 06/09/2026
CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.
I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn.
Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens.
Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk