Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
ATP Ejendomme A/S søger en erfaren Data Engineer til at videreudvikle vores datafundament og sikre dep portefølje af data bruges på tværs af forretningen. Stillingen kræver hands-on leverance og evne til at omsætte forretningskrav til tekniske løsninger.
Du vil arbejde tæt sammen med Data Engineers, BI-konsulenter og digitaliseringseksperter for at sætte teknisk retning og sikre stabil rapportering og analyse i vores Fabric-baserede platform.
Vil du være med til at definere og bygge datafundamentet for fremtidens ATP Ejendomme? Og trives du i et job med teknisk fokus og hands-on leverancer? Så er det dig, vi søger i ATP Ejendomme.
Teknologier, værktøjer og brugergrænseflader kommer til at ændre sig. Vi tror på, at et stærkt datafundament kun bliver vigtigere.
Derfor investerer vi stort i et fælles datafundament, der skal kunne understøtte alt fra rapportering og analyse til automatisering, AI og de digitale løsninger, vi endnu ikke kender.
Vi er godt på vej med vores dataplatform i Fabric, og nu søger vi en erfaren Data Engineer til teamet, som vil være med til at videreudvikle platformen, sætte den tekniske retning og sikre, at vores data kan anvendes på tværs af forretningen.
ATP Ejendomme arbejder med ejendomme fra investering og udvikling til udlejning og daglig drift. Det giver os et bredt datagrundlag inden for blandt andet ejendomme, økonomi, kunder, drift, projekter og ESG.
Det gør det både spændende og udfordrende at arbejde med data hos os. Vores ambition er at skabe et sammenhængende fundament, så data kan kombineres og skabe nye indsigter og bedre beslutningsgrundlag, både på den korte bane og med mange års perspektiv for ejendomme.
Det er dét datafundament, du skal være med til at bygge sammen med vores Data Engineers, BI-konsulenter og digitaliseringseksperter.
Rollen har teknisk fokus og kræver hands-on leverance. Samtidig forventes der også erfaring i at kunne omsætte forretningskrav til gode tekniske løsninger.
Vi forestiller os, at du:
Kendskab til Azure Cloud Services og Infrastructure as Code (IaC) er en fordel, men ikke et krav. Erfaring med Microsoft Fabric er ligeledes en fordel.
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du formentlig har en relevant videregående uddannelse indenfor fx it, datalogi, ingeniør eller lignende.
Som person arbejder du struktureret og løsningsorienteret, og du bliver motiveret af at skabe løsninger, der fungerer i praksis. Du tager fagligt ansvar og er en god samarbejdspartner. Du er i stand til at formidle teknisk viden til ikke-tekniske stakeholders og kan videregive viden til mindre erfarne kolleger.
Hos ATP Ejendomme handler investering om mere end mursten og tal - for mennesker.
Vi tror på fællesskaber, der inspirerer, udvikler og skaber værdi - for danskerne, for vores kunder og for hinanden.
Når du arbejder hos os, bliver du en del af et hold af engagerede specialister, der brænder for at skabe resultater. Vi tager ansvar - både for vores ejendomme, vores samarbejde og vores fælles fremtid. Vi investerer langsigtet, både i vores ejendomme, i samfundet og i dig.
Du blir en del af Digital Solutions, som har ansvar for ATP Ejendommes centrale digitale løsninger og dataplatforme. Her er vi 10 kolleger, der arbejder i krydsfeltet mellem forretningsbehov, data og teknologi og sikrer stabile løsninger, pålidelig rapportering og fælles digitale standarder.
Vores teknologi er Microsoft-baseret med Azure og Fabric, samt Power BI som fælles værktøj til rapportering og analyse.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen - uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Digital Solutions Rebecca Garne Søegaard på rese@atp-ejendomme.dk.