An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
HK Danmark søger en ny kollega til Center for Medlemsservice i København, der har lyst til at arbejde tæt sammen med kolleger om medlemsservice i fagforening og a-kasse.
Du håndterer generel sagsbehandling, kontingentspørgsmål og medlemsregistreringer, og du bidrager til at udvikle og sætte retning i afdelingens fremtidige arbejde. Erfaring med MOS og Modulus samt en struktureret, serviceorienteret tilgang er en fordel.
I Center for Medlemsservice arbejder vi hver dag for at give den bedste medlemsservice til vores medlemmer. Som et led i den opgave understøtter vi til daglig HK’s 7 afdelinger og betragter os selv som en vigtig del af medlemsrejsen, uanset om man er under uddannelse, i arbejde eller noget helt tredje.
I Center for Medlemsservice varetager vi mange typer af opgaver både indenfor fagforeningen og a-kassen.
Til den opgave søger vi en ny kollega, som har lyst til at være en del af en afdeling, hvor vi løfter i flok og hver dag arbejder for at være i øjenhøjde med vores medlemmer.
Der arbejdes både med håndtering af generalistopgaver og mere komplekse sager.
Der vil også være skriftlig og telefonisk rådgivning og vejledning til medlemmer og kolleger i hele HK.
Vi søger en profil, som både kan være med til at udvikle og sætte retning i det fremtidige arbejde i Center for Medlemsservice.
Et spændende job med fokus på udvikling, læring og samarbejde med dygtige og engagerede kolleger.
Du bliver en del af et stærkt hold, som giver plads til hinanden og finder styrke i forskellighed.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem OK-Fællesskabet og Arbejdsgiverforeningen HK.
Den 1. november 2026 eller snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Center for Medlemsservice, Dorte Omdal på telefon 2073 9658 eller mail.