Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Horisont – Bar & Bistro søger en restaurantchef til at lede et lille team på Hotel Bretagne i Hornbæk. Du står i spidsen for gæsteoplevelsen og sikrer høj kvalitet i service og timer på gulvet.
Du vil have ansvar for morgenmad, frokost og aftenservering samt selskaber og konferencebetjening, og du får indflydelse på udviklingen af koncepter og den daglige service. Vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, personalerabat og stor mulighed for faglig og personlig udvikling i et attraktivt
Har du lyst til at stå i spidsen for et værtskab, der får gæsterne til at føle sig hjemme og blive lidt længere? Vi søger en restaurantchef med faglig stolthed, energi og lyst til at gå forrest på gulvet.
På Horisont møder middelhavets smage sæsonens danske råvarer. Her er måltidet et samlingspunkt, og mad, vin og nærvær hører sammen. Med udsigt over Hornbæk Sø skaber vi oplevelser for både lokale gæster og hotellets besøgende – fra frokost og middag til et glas i baren.
Du bliver ansat på Hotel Bretagne med Horisont – Bar & Bistro som dit daglige omdrejningspunkt. Du tager ansvar for gæsteoplevelsen, motiverer restaurantens medarbejdere og arbejder tæt sammen med køkkenet. Du får indflydelse på udviklingen af vores koncepter og er selv en synlig del af den daglige service.
Hotelhverdagen er alsidig. Dine opgaver omfatter morgenmad, frokost og aftenservering samt selskaber og klargøring af møde- og konferencelokaler. Vi er et lille badehotel med 23 værelser og et engageret team af faste og timelønnede kollegaer. Hotellet har åbent alle ugens dage året rundt, dog lukket mellem jul og nytår.
Mod, høj faglighed og gæstfrihed er vores fælles værdier. Dem bringer vi i spil i mødet med vores gæster, hinanden og vores leverandører.
Læs mere om vores restaurant og hotel på følgende websites: www.horisontbistro.dk – www.hotelbretagne.dk