Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
MATR Foods søger en QC Koordinator til at styrke kvalitetskontrollen på den nye fabrik i Skovlund ved Ansager. Du får ansvar for prøvetagning, analyser og dokumentation tæt sammen med produktionen og eksterne laboratorier.
Stillingen indebærer udvikling af procedurer og kvalitetsdata, samt bidrag til HACCP-programmet og QMS-dokumentation. Arbejdet foregår primært på fabrikken i Skovlund og nært samarbejde med QEHS Manager.
MATR Foods er i gang med at tage sin innovative fødevareteknologi fra pilotproduktion til industriel skala. På virksomhedens nye fabrik i Skovlund ved Ansager søger vi en QC Koordinator, som vil være med til at skabe et stærkt fundament for kvalitetskontrol, fødevaresikkerhed og stabil produktion.
Det er en spændende mulighed for dig, der har praktisk erfaring med kvalitetskontrol fra fødevareproduktion eller en beslægtet procesindustri - og som gerne vil have større ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle kvalitetsprocesser.
Du kommer tæt på produktionen, får et bredt fagligt ansvar og bliver en del af en virksomhed, hvor dit arbejde får direkte betydning for kvaliteten af de produkter, der når ud til forbrugerne.
MATR Foods er en dansk foodtech-virksomhed, der udvikler en ny generation af plantebaserede fødevarer ved hjælp af naturlig svampefermentering.
Ved at kombinere nordiske økologiske råvarer som havre, ærter, lupiner, rødbeder og kartofler med svampekulturer skaber MATR produkter med en naturlig, saftig tekstur og dyb umamismag.
Virksomheden blev grundlagt i 2021 og har siden udviklet sig fra forskning og pilotproduktion til kommercielle produkter og en ambitiøs industriel skalering.
Med betydelig finansiering og etableringen af et nyt produktionsanlæg i Skovlund med en planlagt årlig kapacitet på 4.000 ton står MATR foran et vigtigt næste kapitel.
Læs mere på https://matrfoods.com/
Som QC Koordinator bliver du en central del af kvalitetsfunktionen på fabrikken i Skovlund.
Du får ansvar for den daglige koordinering og udførelse af kvalitetskontrollen - fra planlægning og udtagning af prøver til vurdering af analyseresultater, dokumentation og opfølgning på afvigelser.
Du arbejder tæt sammen med produktionsledere, kolleger i kvalitetsfunktionen og eksterne laboratorier og refererer til virksomhedens QEHS Manager.
Rollen kombinerer praktisk kvalitetskontrol med koordinering, dataanalyse og udvikling af procedurer. Du skal derfor trives med både at være til stede i produktionen og arbejde struktureret med kvalitetsdata og dokumentation.
Da produktionen og kvalitetsfunktionen fortsat er under opbygning, får du også mulighed for at påvirke, hvordan QC-arbejdet organiseres og videreudvikles.
Du har en relevant kvalitets- eller laboratoriefaglig baggrund og praktisk erfaring med kvalitetskontrol fra fødevareproduktion, fødevarelaboratorier eller en beslægtet procesindustri.
Du kan eksempelvis være uddannet laborant, fødevareteknolog, procesteknolog eller have en tilsvarende relevant uddannelse med fokus på kvalitetskontrol, mikrobiologi og fødevaresikkerhed.
Erfaring fra mejeriproduktion, bryggerier, fermenteringsprocesser, mikrobiologisk fødevareproduktion eller ingrediensindustrien vil være særligt interessant, men er ikke et krav, hvis du har en anden relevant QC-baggrund.
Vi lægger mindst lige så stor vægt på din praktiske tilgang, faglige nysgerrighed og evne til at skabe struktur som på din præcise uddannelsestitel.
Som person arbejder du struktureret og detaljeorienteret, men du er også pragmatisk og løsningsorienteret. Du tager ansvar, følger opgaver til dørs og har det godt med en hverdag, hvor du både skal arbejde selvstændigt og samarbejde med mange forskellige faggrupper.
Hos MATR kommer du ind på et tidspunkt, hvor mange af de processer og strukturer, der skal understøtte den fremtidige produktion, stadig er under udvikling.
Det betyder, at du får mulighed for at:
Du skal samtidig være indstillet på, at MATR er en organisation under opbygning. Ikke alle arbejdsgange og systemer er fuldt etablerede endnu. Du skal derfor både kunne skabe struktur og være pragmatisk, når hverdagen kræver det.
Arbejdssted: MATR Foods, Nørremarken 4, 6823 Ansager (Skovlund).
Der er tale om en fultliskningsstilling med almindelig arbejdstid i dagtimerne.
Rollen er tæt knyttet til produktionen, og arbejdet foregår derfor stort set udelukkende på fabrikken i Skovlund. Stillingen er ikke en hybridrolle.
Rekrutteringen håndteres af Black Swans Exist på vegne af MATR Foods.
Søren Spanner Bach
Kontakt via LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/soren-spanner-bach
Vi ser frem til at høre fra dig!