Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
DTU Sustain søger en engageret projektkoordinator til forskningsadministration og stabsfunktion i Research Support. Du bistår forskerne med hjemtag og administration af forskningsbevillinger og bliver en del af et velfungerende team.
Du håndterer projektstart, bevillingskrav, rapportering og samarbejde med jurister og finansteam, samtidig med at du bidrager til at styrke videndeling og processer i instituttet.
Drømmer du om at bidrage til den grønne omstilling? Forskerne på DTU Sustain udvikler løsninger på komplekse samfundsudfordringer inden for blandt andet cirkulære materialestrømme, klimatilpasning, vandteknologi, miljøkemi og bæredygtighedsmodellering. Vi søger en engageret projektkoordinator, der har lyst til at bistå forskerne med hjemtag og administration af forskningsbevillinger.
På DTU Sustain supporterer Research Support forskerne med at søge og administrere forskningsbevillinger. Som Projektkoordinator bliver du del af et velfungerende og engageret team og får mulighed for at arbejde med komplekse administrative problemstillinger, kontrakter, kvalitetssikring og faglig udvikling af vores fælles praksis.
Research Supports mål er at gøre det lettere for forskerne at fokusere på det, de er bedst til; at skabe ny viden og udvikle løsninger på nogle af samfundets største udfordringer inden for miljø- og ressourceteknologi. Research Support er en del af instituttets centrale administration, og du bliver en del af et super team, hvor gensidig opbakning og godt humør er en hel naturlig del af hverdagen.
Et spændende job i et internationalt forskningsmiljø
Du får et spændende job i et internationalt anerkendt forskningsmiljø. Som projektkoordinator vil du varetage en vigtig supportfunktion, hvor du med systematisk tilgang og sans for detaljer bidrager til instituttets mål og får forskernes hverdag til at hænge bedre sammen. Du vil blive tilknyttet en fast kreds af forskere.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte, at:
Relationsbevidst projektkoordinator med indsigt i forskningsadministration
Vi forestiller os, at du har mindst fem års erfaring fra en lignende stilling i universitetssektoren. Vi forventer desuden, at du:
Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et varieret job i et spændende internationalt miljø, selvstændigt arbejde, frihed under ansvar samt gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling. Du får seks dygtige og engagerede kolleger i Research Support og bliver samtidig en del af den samlede administrationsgruppe på DTU Sustain, som sammen med IT og Sekretariatet udgør instituttets centrale administration. Du kan se frem til et arbejdsmiljø, hvor videndeling, sparring og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.
Du vil referere til teamlederen. Dertil vil du i dit arbejde få en bred kontaktflade til både instituttets forskere og de centrale administrative funktioner på DTU. Særligt vil der være et tæt samarbejde med den Centrale Forskningsstøtte, Jura og Tech Trans samt Afdelingen for Økonomi og Regnskab. Der vil være rig mulighed for at skabe faglige netværk på tværs af DTU’s institutter og centrale funktioner.
Vi prioriterer fællesskabet højt og tror på, at de bedste resultater skabes, når man trives både fagligt og menneskeligt. Derfor hjælper vi hinanden, deler erfaringer og fejrer de små og store succeser undervejs.
Vi lægger vægt på en fornuftig work-life balance og tilbyder fleksibilitet i forhold til arbejdstider. Der vil ikke være faste hjemmearbejdsdage, men hjemmearbejde kan lejlighedsvist aftales efter behov.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten med forventet indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af kvalifikationer, jf. DTU's lønstruktur for AC TAP: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer
Der er tale om genbesættelse af en fuldtidsstilling. Arbejdstiden er 37 timer per uge og arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 01.02.2027
Læs mere om DTU Sustain på www.sustain.dtu.dk
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek afkvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi - er et af de største universitetsinstitutter i Europa med speciale i miljø- og ressourceteknologi. Instituttet udfører forskning, udvikling og forskningsbaseret rådgivning og leverer uddannelsesprogrammer og service til samfundet. Vi arbejder på at udvikle nye miljøvenlige og bæredygtige teknologier, metoder og løsninger samt at formidle denne viden til samfundet og nye generationer af ingeniører. Instituttet har cirka 300 medarbejdere med mere end 50 nationaliteter.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829 DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.