Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Altiflex søger en Product Sales Manager til at drive salg af sikkerhedsrækværk i Danmark og være virksomhedens kommercielle specialist på området. Du får eget produktområde og ansvar for at udvikle kundeporteføljen.
Du arbejder tæt med kollegerne i salgsorganisationen, opbygger relationer, og tager ejerskab over dit marked gennem proaktivt salg og rådgivning. Dette giver dig stor frihed, ansvar og gode udviklingsmuligheder i en veletableret virksomhed.
Altiflex søger en Product Sales Manager, som får et særligt produktansvar for virksomhedens sikkerhedsrækværk i Danmark.
Du får ansvar for at drive salget af Altiflex sikkerhedsrækværk i Danmark og bliver samtidig virksomhedens kommercielle specialist på området.
Du skal ikke vente på, at kunderne ringer. Du skal ud og skabe relationerne, åbne nye muligheder og bruge din viden om markedet til at få Altiflex ind hos både eksisterende aktører og helt nye kunder.
Altiflex blev grundlagt i 2004 med udgangspunkt i konkrete behov på byggepladsen. Virksomhedens modulopbyggede løsninger til midlertidig aflukning er udviklet i praksis og testet gennem mere end to årtier på alt fra komplekse renoveringsopgaver til større erhvervsbyggerier.
I dag er Altiflex en veletableret aktør i Danmark med aktiviteter i både Sverige, Norge og Tyskland. Virksomheden befinder sig i en spændende vækstfase med fokus på yderligere markedsudvikling, professionalisering og styrkelse af de kommercielle indsatser.
Altiflex udvikler og leverer modulære løsninger, der skaber bedre rammer på byggepladsen. Sortimentet omfatter blandt andet interimsaflukning, sikkerhedsrækværk, døre og porte, støv- og støjvægge samt byggetelte.
Altiflex' byggetelte kan tilpasses forskellige projekter og behov og er opbygget som fleksible modulsystemer. Løsningerne kan blandt andet udvides og opdeles, og døre og porte kan placeres efter projektets behov.
Som Product Sales Manager får du ansvar for at udvikle sikkerhedsrækværk i Danmark. Du får dit eget produktområde, men bliver samtidig en integreret del af Altiflex' samlede salgsorganisation. Det betyder, at du både driver dine egne muligheder og spiller dine kolleger gode, når et projekt går på tværs af flere løsninger.
En del af potentialet ligger også i at tænke bredere end det traditionelle direkte salg. Du skal kunne se mulighederne hos aktører, der allerede arbejder med sikkerhedsrækværk, og skabe dialog om, hvordan Altiflex' løsninger kan blive en del af deres eget tilbud til markedet.
Du er en udadvendt og vedholdende hunter, som selv skaber aktivitet. Samtidig har du noget med i rygsækken. For at lykkes hurtigt i rollen er det vigtigt, at du allerede kender sikkerhedsrækværk markedet og forstår, hvordan sikkerhedsrækværk fungerer kommercielt.
Du kan eksempelvis have arbejdet med salg eller udlejning af sikkerhedsrækværk – eller have opbygget din produktviden i branchen og siden bevæget dig over i en salgsrolle. Det afgørende er kombinationen af relevant sikkerhedsrækværk viden og dokumenteret salgsevne.
Du behøver ikke være den, der selv foretager alle tekniske beregninger. Men du skal vide nok om produktet og markedet til at kunne tage en kvalificeret kundedialog, identificere den rigtige løsning og drive salget videre.
Som person er du energisk, opsøgende og vedholdende. Du ser muligheder, hvor andre ser et lukket marked, og du har lyst til at tage ejerskab over dit eget produktområde.