Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Nygården søger en pædagogmedhjælper til at være en vigtig del af børnenes hverdag i Region Nordjylland. Du kommer tæt på hvert barn gennem 1–1 relationer, leg og daglig støtte, og du får en grundig introduktion og mentor til at lære vores pædagogiske tilgang at kende.
Arbejdstiden er 33 timer om ugen fra 1. december til 31. maj 2027, med dag-, aften- og weekendvagter. Ansøg hurtigt – vi ser frem til at lære dig at kende.
Vil du være med til at gøre en forskel i hverdagen for børn og unge med særlige behov – og have et arbejde, hvor nærvær, omsorg og gode relationer er i centrum?
På Nygården søger vi en pædagogmedhjælper, der har lyst til at være en vigtig del af børnenes hverdag og skabe tryghed, glæde og gode oplevelser sammen med dem.
Hos os får du mulighed for at komme tæt på det enkelte barn. Vi arbejder ofte 1–1 eller med få børn ad gangen, hvilket giver tid til nærvær, fordybelse og til at lære barnet rigtig godt at kende.
Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler vores erfaringer og står sammen om opgaverne – også når hverdagen er udfordrende.
Du behøver ikke have en pædagogisk uddannelse. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og unge med særlige behov, er nysgerrig og har hjertet med i arbejdet.
“Jeg er glad for alsidigheden i det pædagogiske arbejde. Der er dage med tid til fordybelse, når arbejdet foregår 1–1, og andre dage, hvor jeg er i flere relationer.”
På Nygården arbejder vi typisk 6 medarbejdere sammen omkring 8 børn og unge. Du vil ofte have fokus på 1–2 børn ad gangen.
Det giver dig mulighed for at skabe en tæt relation til barnet, lære dets behov at kende og være med til at skabe en tryg og genkendelig hverdag.
En arbejdsdag kan blandt andet indeholde:
Du bliver en vigtig del af hele barnets hverdag, hvor både de små øjeblikke og de store oplevelser har betydning.
Og du står ikke alene med opgaverne. Vi hjælper hinanden og sørger for, at du bliver godt introduceret til arbejdet og til det enkelte barn.
“Jeg bliver dagligt fagligt udfordret i vores tværprofessionelle læringsfællesskab, som er kendetegnet ved omsorg og en anerkendende tilgang til målgruppen.”
På Nygården er relationen til børnene det vigtigste fundament for vores arbejde.
Vi tror på, at alle gør det bedste, de kan, og vi er nysgerrige på, hvad der ligger bag barnets adfærd.
Nogle børn har brug for meget struktur og forudsigelighed, mens andre har brug for særlig støtte til at finde ro, kommunikere eller deltage i aktiviteter.
Vi arbejder ud fra pædagogiske metoder som neuropædagogik og Low Arousal. Det behøver du ikke kende til på forhånd – vi hjælper dig med at lære det.
Det er børnenes hjem
Derfor skal der også være plads til grin, leg, hygge, musik og gode oplevelser. Vi danser, pjatter, tager på ture og skaber en hverdag, hvor børnene oplever tryghed, glæde og fællesskab.
Som pædagogmedhjælper er du med til at gøre netop den hverdag mulig.
Vi ved, at et godt arbejdsliv også handler om at have et liv ved siden af arbejdet.
“Vi har et rigtig godt kollegaskab. Det er både sjovt, spændende og krævende at arbejde her.”
Vi søger først og fremmest en kollega, der har lyst til at arbejde med børn og unge med særlige behov.
Vi forestiller os, at du:
Du behøver ikke kunne det hele fra første arbejdsdag.
Vi sørger for, at du bliver introduceret til børnene, deres behov og vores pædagogiske tilgang.
Det vigtigste for os er, at du har lysten til at lære, er engageret og kan se værdien i at skabe en god hverdag for børnene.
Vi har et ledigt vikariat på 33 timer om ugen fra 1. december til 31. maj 2027.
Arbejdstiden er fordelt på dag-, aften- og weekendvagter. Nattevagter kan forekomme ved sygdom og ferie.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter indgået med Socialpædagogerne og FOA
Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst
Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads .
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.