Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Favrskov Kommune søger en områdeleder for Voksenhandicap med stærk ledelseserfaring og solid socialfaglig indsigt. Stillingen omfatter ansvar for fem afdelingsledere og et område med fire botilbud og to aktivitetstilbud, der gennem årene har udviklet et stærkt fagligt og organisatorisk fundament.
Vi følger en recoveryorienteret tilgang og har som mål at understøtte et værdigt liv for borgerne. Du leder og udvikler dit ledelsesfællesskab, sikrer sammenhæng mellem faglig kvalitet, økonomi og
Vil du stå i spidsen for et voksenhandicapområde med høje faglige ambitioner, et tæt ledelsesfællesskab og plads til at tænke nyt? Og motiveres du af at lykkes gennem andre ledere? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som områdeleder for Voksenhandicap får du ansvaret for fem afdelingsledere og et område med fire botilbud og to aktivitetstilbud, som gennem de seneste år har udviklet et stærkt fagligt og organisatorisk fundament.
Vi har en tydelig retning. Recoveryorienteret rehabilitering er vores faglige fundament, og vores ambition er at understøtte et værdigt liv, hvor borgerne er mest muligt i eget liv. Det kræver høj faglighed, mod til at udfordre vante løsninger og ledelse, der omsætter ambitioner til praksis.
Du skal lykkes gennem andre. Du skal lede og udvikle dine afdelingsledere, skabe følgeskab om den faglige retning og sikre sammenhæng mellem faglig kvalitet, økonomi og sikker drift. Du giver dine ledere rum til at lykkes og er samtidig tæt nok på til at støtte, udfordre og træffe beslutninger, når det er nødvendigt. Du skal også skabe sammenhæng på tværs af Socialområdet og i samarbejdet med blandt andre sundhedsområdet.
Du bliver ikke alene. Du refererer til socialchefen og bliver en del af et tæt områdelederteam med korte veje til hinanden, direkte dialog og en forventning om, at vi hjælper hinanden med at lykkes med hele Socialområdet. Vi har højt til loftet og plads til nye perspektiver. Vi tror på, at når et nyt medlem kommer ind i et team, bliver det et nyt team. Derfor får du reel mulighed for at præge vores fælles ledelse og udvikling.
I job- og personprofilen kan du læse meget mere om opgaverne, organisationen, vores forventninger til dig og ansættelsesprocessen: Områdeleder til Voksenhandicap | Favrskov.dk
Kontakt socialchef Jørn Nielsen på tlf. 2567 4742 eller jorni@favrskov.dk, hvis du vil vide mere om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Første samtale holdes 2. december 2026 og anden samtale 11. december 2026.
Tiltrædelse 1. februar 2027 eller snarest derefter.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og der indhentes straffeattest.