Afdelingsleder til Tidlige og forebyggende indsatser, Handicap og psykiatri

Holbæk Kommune

Holbæk

On-site

DKK 700,000 - 900,000

Full time

14 days+

Get a reply from this employer

Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.

Get past ATS filters

Job summary

Holbæk Kommune søger en afdelingsleder til Tidlige og Forebyggende Indsatser – Handicap og Psykiatri. Du får ansvar for en medarbejdergruppe og skal skabe retning, utveckling og følgeskab i en ambitiøs organisation.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og kræver ledelseserfaring fra socialområdet eller tilsvarende. Vi lægger vægt på tydelig kommunikation, inddragelse og et tæt samarbejde med borgere og partnere.

Qualifications

  • Ledelseserfaring fra sociale eller offentlige områder ønskeligt.
  • Gode kommunikationsevner og evne til at engagere medarbejdere og borgere.
  • Evne til at omsætte strategier til praksis og målorienteret ledelse.
  • Kan balancere nærværende personaleledelse med strategisk overblik.
  • Systematisk tilgang og fokus på læring og udvikling.

Responsibilities

  • Udvikle og sætte retning for Tidlige og Forebyggende Indsatser i Holbæk Kommune.
  • Sikre høj faglig kvalitet, trivsel og sammenhæng i opgaveløsningen.
  • Udvikle gruppebaserede indsatser og implementere digitale løsninger.
  • Styrke samarbejdet med civilsamfundet og inddrage borgere.

Skills

Ledelse
Tydelig kommunikation
Involvering
Strategisk overblik

Education

Lederuddannelse

Job description

Afdelingsleder til Tidlige og Forebyggende Indsatser – Handicap og Psykiatri
Vil du være leder for et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for, at mennesker med handicap og psykiske udfordringer kan leve et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv på egne præmisser?

I Tidlige og Forebyggende Indsatser søger vi en afdelingsleder, som kan skabe retning, udvikling og følgeskab i en organisation præget af høj faglighed, engagement og ambitioner på borgernes vegne.

Vi søger en leder, der kan kombinere tydelig ledelse med nærvær og samarbejde. En leder, som tror på, at de bedste løsninger skabes sammen med medarbejdere, borgere, pårørende og samarbejdspartnere, og som samtidig kan omsætte strategiske mål til meningsfuld praksis i hverdagen.

Du bliver en del af Voksne, Handicap og Psykiatri i Holbæk Kommune, hvor vi arbejder ud fra et fælles borgersyn med fokus på ressourcer, håb, selvbestemmelse og deltagelse i fællesskaber.

Om stillingen

Som afdelingsleder får du ansvar for medarbejdere, der yder støtte til borgere i eget hjem efter servicelovens §82 a/b og §85, samt medarbejderne i aktivitets- og samværstilbud efter §79.

Borgerne er mennesker med handicap og/eller psykiske udfordringer, som ønsker at leve et aktivt og meningsfuldt liv med størst mulig selvstændighed. Vores indsatser tager afsæt i den enkelte borgers ønsker, håb, ressourcer og muligheder, og vi arbejder recoveryorienteret og rehabiliterende med fokus på deltagelse, mestring og udvikling.

Du bliver leder for en medarbejdergruppe bestående af engagerede og fagligt kompetente medarbejdere, som arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.

Som afdelingsleder skal du skabe de faglige og organisatoriske rammer, der understøtter medarbejdernes arbejde med borgerne. Du skal sikre høj faglig kvalitet, trivsel og sammenhæng i opgaveløsningen og samtidig bidrage til den fortsatte udvikling af området.

Vi arbejder blandt andet med at:

  • videreudvikle gruppebaserede indsatser
  • implementere digitale løsninger og skærmbesøg
  • styrke samarbejdet med civilsamfundet
  • udvikle borgerinddragelse og peer-understøttende aktiviteter
  • understøtte en datainformeret og fagligt velfunderet praksis

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

En lederrolle med indflydelse og udviklingsmuligheder

Du får en central rolle i at videreudvikle kvaliteten og det faglige fundament i Tidlige og Forebyggende Indsatser.

Sammen med områdeleder, afdelingslederkollega og faglig koordinator er du med til at omsætte strategiske mål til konkret praksis og sikre, at vores tilbud udvikler sig i takt med borgernes behov og de politiske ambitioner på området.

Vi søger en leder, der er nysgerrig på udvikling, har blik for både drift og strategi og som motiveres af at skabe resultater gennem andre.

Hos os får du mulighed for at sætte et tydeligt fagligt og ledelsesmæssigt aftryk i en organisation, hvor samarbejde, medinddragelse og ordentlighed er centrale værdier.

Vi forestiller os, at du
  • har en lederuddannelse eller er i gang med at gennemføre en
  • har erfaring med målgruppen og gerne ledelseserfaring fra socialområdet
  • kan skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation, involvering og retning
  • kan balancere nærværende personaleledelse med strategisk overblik
  • arbejder systematisk og kan omsætte mål til handling og resultater
  • giver faglig sparring og understøtter medarbejdernes udvikling
  • kan håndtere komplekse problemstillinger med ro, refleksion og beslutningskraft
  • ser dokumentation som et vigtigt fagligt redskab til læring, kvalitet og udvikling

Du møder en medarbejdergruppe, som ønsker en leder, der både er tilgængelig, tydelig og udviklingsorienteret. En leder, der lytter og inddrager, men som også tør træffe beslutninger og skabe retning.

Vi leder efter en leder, der kan se sig selv i Holbæk Kommunes ledelsesgrundlag

I Holbæk Kommune tror vi på, at gode resultater skabes gennem tillid, fælles ansvar og stærke relationer.

Som leder forventes du at skabe retning og følgeskab gennem dialog, involvering og tydelige forventninger. Du skal kunne omsætte politiske og strategiske beslutninger til konkret praksis og samtidig skabe rammer, hvor medarbejdere kan lykkes med kerneopgaven.

We forventer, at du:

  • tager ansvar for både resultater, mennesker og samarbejde
  • arbejder tillidsbaseret og inddragende
  • understøtter faglig refleksion, læring og udvikling
  • har mod til at træffe beslutninger og stå fast, når det er nødvendigt
  • skaber samarbejde på tværs af fagligheder, afdelinger og organisationer
  • bidrager aktivt til det samlede ledelsesfællesskab i Voksne, Handicap og Psykiatri
Yderligere information

For at give dig det bedst mulige indblik i Holbæk Kommune som arbejdsplads og i de forventninger, vi har til vores ledere, anbefaler vi, at du orienterer dig på vores hjemmeside www.holbaek.dk. Her finder du blandt andet information om kommunens organisation, politiske mål og strategiske retning.

Vi forventer, at du som kandidat har sat dig ind i de centrale styrende dokumenter for Holbæk Kommune og Voksne, Handicap og Psykiatri.

Vi anbefaler særligt, at du orienterer dig i følgende:

Disse dokumenter danner et vigtigt fundament for ledelsesopgaven og for den måde, vi samarbejder om at skabe værdi for borgere, medarbejdere og organisationen som helhed.

Ansættelsesproces

Vi lægger vægt på at gennemføre en grundig og professionel ansættelsesproces, hvor vi sikrer det bedst mulige match mellem kandidat, lederopgave og organisation.

Ansættelsesforløbet består af:

  • Første samtale med ansættelsesudvalget, den 20.11.2026
  • Personprofil og ledelsestest i samarbejde med HR
  • Tilbagemelding og gennemgang af testresultater
  • Anden samtale den 26.11. 2026, med fokus på ledelsesopgaven, personlige styrker og match med stillingen.
  • Endelig tilbagemelding

Personprofil og test indgår som en del af den samlede vurdering. Formålet er ikke at finde en bestemt profil, men at skabe et nuanceret grundlag for dialog om ledelsesstil, samarbejde, styrker og udviklingsområder. Testresultaterne anvendes som et supplement til samtalerne og drøftes naturligvis med kandidaten.

Yderligere oplysninger
  • Områdeleder Anette Sander Justesen, tlf. 72 36 54 14
  • Afdelingsleder Lotte Munk, tlf. 72 36 30 92

Vi søger ikke blot en afdelingsleder. Vi søger en leder, der sammen med medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere vil være med til at skabe de bedste forudsætninger for, at mennesker med handicap og psykiske udfordringer kan leve et selvstændigt, aktivt og meningsfuldt liv.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Områdeleder for hjemme- og sygeplejen, Område land Holbæk Kommune
Områdeleder for hjemme- og sygeplejen, Område land Holbæk Kommune

Holbæk Kommune • Holbæk

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Nye kolleger til Myndighed – Voksne, Handicap og Psykiatri
Nye kolleger til Myndighed – Voksne, Handicap og Psykiatri

Holbæk Kommune • Holbæk

On-site
DKK 550,000 - 710,000
Områdeleder for hjemme- og sygeplejen, Område land Holbæk Kommune
Områdeleder for hjemme- og sygeplejen, Område land Holbæk Kommune

Holbæk Kommune • Holbæk

On-site
DKK 900,000 - 1,100,000
Teamleder til fagligt stærkt ungeteam
Teamleder til fagligt stærkt ungeteam

Holbæk Kommune • Holbæk

Hybrid
DKK 900,000 - 1,100,000
Fleksible arbejdstider
Hjemmearbejde
Social- og sundhedsassistenter søges til spændende og meningsfuldt arbejde i tværfagligt miljø
Social- og sundhedsassistenter søges til spændende og meningsfuldt arbejde i tværfagligt miljø

Holbæk Kommune • Jyderup

On-site
DKK 320,000 - 420,000
Faglig udvikling
Tværfaglig kultur
Godt arbejdsmiljø
+2
Chef for Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte
Chef for Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte

Horsens • Horsens

Remote
DKK 900,000 - 1,100,000
Afdelingsleder til Den Ambulante Træning i Fredensborg Kommune .
Afdelingsleder til Den Ambulante Træning i Fredensborg Kommune .

Signatur A/S • Fredensborg Kommune

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Løn efter overenskomst
Teamleder til fagligt stærkt ungeteam
Teamleder til fagligt stærkt ungeteam

Holbæk Kommune • Holbæk

On-site
DKK 650,000 - 900,000
Fleksible arbejdstider
Hjemmearbejde
Ny kollega søges til Tåstrup Have
Ny kollega søges til Tåstrup Have

Holbæk Kommune • Holbæk

On-site
DKK 360,000 - 460,000
Vil du lede og udvikle vores borgerstøtte og rehabiliterende indsatser?
Vil du lede og udvikle vores borgerstøtte og rehabiliterende indsatser?

Furesø Kommune • Værløse

On-site
DKK 900,000 - 1,100,000
Top locations