Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Voksenhandicap i Favrskov Kommune søger en områdeleder til at lede et område med fem afdelingsledere samt fire botilbud og to aktivitetstilbud. Vi arbejder ud fra recoveryorienteret rehabilitering og stræber efter et værdigt liv, hvor borgerne er mest muligt i eget liv.
Du bliver en del af et tæt områdelederteam, refererer til socialchefen og får mulighed for at præge tværfagligheden og den fortsatte organisatoriske udvikling.
Vil du stå i spidsen for et voksenhandicapområde med høje faglige ambitioner, et tæt ledelsesfællesskab og plads til at tænke nyt? Og motiveres du af at lykkes gennem andre ledere? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som områdeleder for Voksenhandicap får du ansvaret for fem afdelingsledere og et område med fire botilbud og to aktivitetstilbud, som gennem de seneste år har udviklet et stærkt fagligt og organisatorisk fundament.
Vi har en tydelig retning. Recoveryorienteret rehabilitering er vores faglige fundament, og vores ambition er at understøtte et værdigt liv, hvor borgerne er mest muligt i eget liv. Det kræver høj faglighed, mod til at udfordre vante løsninger og ledelse, der omsætter ambitioner til praksis.
Du skal lykkes gennem andre. Du skal lede og udvikle dine afdelingsledere, skabe følgeskab om den faglige retning og sikre sammenhæng mellem faglig kvalitet, økonomi og sikker drift. Du giver dine ledere rum til at lykkes og er samtidig tæt nok på til at støtte, udfordre og træffe beslutninger, når det er nødvendigt. Du skal også skabe sammenhæng på tværs af Socialområdet og i samarbejdet med blandt andre sundhedsområdet.
Du bliver ikke alene. Du refererer til socialchefen og bliver en del af et tæt områdelederteam med korte veje til hinanden, direkte dialog og en forventning om, at vi hjælper hinanden med at lykkes med hele Socialområdet. Vi har højt til loftet og plads til nye perspektiver. Vi tror på, at når et nyt medlem kommer ind i et team, bliver det et nyt team. Derfor får du reel mulighed for at præge vores fælles ledelse og udvikling.
I job- og personprofilen kan du læse meget mere om opgaverne, organisationen, vores forventninger til dig og ansættelsesprocessen: Områdeleder til Voksenhandicap | Favrskov.dk
Kontakt socialchef Jørn Nielsen på tlf. 2567 4742 eller jorni@favrskov.dk , hvis du vil vide mere om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Første samtale holdes 2. december 2026 og anden samtale 11. december 2026.
Tiltrædelse 1. februar 2027 eller snarest derefter.
Ansøgning skal indsendes senest 26. november 2026.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og der indhentes straffeattest.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.