Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Holbæk Kommune søger en afdelingsleder til Tidlige og Forebyggende Indsatser – Handicap og Psykiatri. Stillingen omfatter ansvar for personale, der støtter borgere i eget hjem og i aktivitets- og samværstilbud.
Vi forventer ledelseserfaring fra socialområdet og en gennemført eller igangsat lederuddannelse. Stillingen kræver tydelig kommunikation, systematisk arbejde og evne til at omsætte mål til praksis, i et recoveryorienteret miljø.
I Tidlige og Forebyggende Indsatser søger vi en afdelingsleder, som kan skabe retning, udvikling og følgeskab i en organisation præget af høj faglighed, engagement og ambitioner på borgernes vegne.
Vi søger en leder, der kan kombinere tydelig ledelse med nærvær og samarbejde. En leder, som tror på, at de bedste løsninger skabes sammen med medarbejdere, borgere, pårørende og samarbejdspartnere, og som samtidig kan omsætte strategiske mål til meningsfuld praksis i hverdagen.
Du bliver en del af Voksne, Handicap og Psykiatri i Holbæk Kommune, hvor vi arbejder ud fra et fælles borgersyn med fokus på ressourcer, håb, selvbestemmelse og deltagelse i fællesskaber.
Som afdelingsleder får du ansvar for medarbejdere, der yder støtte til borgere i eget hjem efter servicelovens §82 a/b og §85, samt medarbejderne i aktivitets- og samværstilbud efter §79.
Borgerne er mennesker med handicap og/eller psykiske udfordringer, som ønsker at leve et aktivt og meningsfuldt liv med størst mulig selvstændighed. Vores indsatser tager afsæt i den enkelte borgers ønsker, håb, ressourcer og muligheder, og vi arbejder recoveryorienteret og rehabiliterende med fokus på deltagelse, mestring og udvikling.
Du bliver leder for en medarbejdergruppe bestående af engagerede og fagligt kompetente medarbejdere, som arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.
Som afdelingsleder skal du skabe de faglige og organisatoriske rammer, der understøtter medarbejdernes arbejde med borgerne. Du skal sikre høj faglig kvalitet, trivsel og sammenhæng i opgaveløsningen og samtidig bidrage til den fortsatte udvikling af området.
Vi arbejder blandt andet med at:
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Du får en central rolle i at videreudvikle kvaliteten og det faglige fundament i Tidlige og Forebyggende Indsatser.
Sammen med områdeleder, afdelingslederkollega og faglig koordinator er du med til at omsætte strategiske mål til konkret praksis og sikre, at vores tilbud udvikler sig i takt med borgernes behov og de politiske ambitioner på området.
Vi søger en leder, der er nysgerrig på udvikling, har blik for både drift og strategi og som motiveres af at skabe resultater gennem andre.
Hos os får du mulighed for at sætte et tydeligt fagligt og ledelsesmæssigt aftryk i en organisation, hvor samarbejde, medinddragelse og ordentlighed er centrale værdier.
Du møder en medarbejdergruppe, som ønsker en leder, der både er tilgængelig, tydelig og udviklingsorienteret. En leder, der lytter og inddrager, men som også tør træffe beslutninger og skabe retning.
I Holbæk Kommune tror vi på, at gode resultater skabes gennem tillid, fælles ansvar og stærke relationer.
Som leder forventes du at skabe retning og følgeskab gennem dialog, involvering og tydelige forventninger. Du skal kunne omsætte politiske og strategiske beslutninger til konkret praksis og samtidig skabe rammer, hvor medarbejdere kan lykkes med kerneopgaven.
We forventer, at du:
For at give dig det bedst mulige indblik i Holbæk Kommune som arbejdsplads og i de forventninger, vi har til vores ledere, anbefaler vi, at du orienterer dig på vores hjemmeside www.holbaek.dk. Her finder du blandt andet information om kommunens organisation, politiske mål og strategiske retning.
Vi forventer, at du som kandidat har sat dig ind i de centrale styrende dokumenter for Holbæk Kommune og Voksne, Handicap og Psykiatri.
Vi anbefaler særligt, at du orienterer dig i følgende:
Disse dokumenter danner et vigtigt fundament for ledelsesopgaven og for den måde, vi samarbejder om at skabe værdi for borgere, medarbejdere og organisationen som helhed.
Vi lægger vægt på at gennemføre en grundig og professionel ansættelsesproces, hvor vi sikrer det bedst mulige match mellem kandidat, lederopgave og organisation.
Ansættelsesforløbet består af:
Personprofil og test indgår som en del af den samlede vurdering. Formålet er ikke at finde en bestemt profil, men at skabe et nuanceret grundlag for dialog om ledelsesstil, samarbejde, styrker og udviklingsområder. Testresultaterne anvendes som et supplement til samtalerne og drøftes naturligvis med kandidaten.
Vi søger ikke blot en afdelingsleder. Vi søger en leder, der sammen med medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere vil være med til at skabe de bedste forudsætninger for, at mennesker med handicap og psykiske udfordringer kan leve et selvstændigt, aktivt og meningsfuldt liv.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.