A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
KU - FA - Kbh K søger en dygtig administrativ medarbejder, der kan understøtte udvalgsbetjening og policyarbejde i en kompleks organisation. Du vil arbejde tæt med øverste ledelse og bidrage til udvikling af effektive arbejdsgange.
Stillingen er placeret i København med primært kontorarbejde og mulighed for professionel sparring samt udvikling. Tiltrædelse 1. februar 2027 eller snarest muligt.
Vil du være med til at skabe og drive effektive arbejdsgange omkring vores policy- og udvalgsarbejde? Kan du med sikker hånd stå for det administrative flow omkring udvalgsarbejdet samt lave knivskarpe mødereferater? Er du god til at udarbejde procesflows, en haj til at arbejde systemunderstøttet og nysgerrig på at bruge AI? Så har vi måske jobbet til dig. Vel at mærke i et team, der vil det gode samarbejde.
HR på Københavns Universitet søger en dygtig administrativ medarbejder, der kan varetage en solid understøttelse af vores arbejde med udvalgsbetjening og policyarbejde.
Tiltrædelse 1. februar 2027 eller snarest muligt.
Vi yder rådgivning til hele organisationen indenfor samarbejde og arbejdsmiljø og sætter rammerne gennem arbejdet med politikker og retningslinjer. Vi betjener KU’s overordnede arbejdsmiljøudvalg, hovedsamarbejdsudvalg og tilhørende underudvalg. Gennem fælles koncepter og årshjul understøtter vi arbejdsmiljøudvalgene og samarbejdsudvalgene på fakulteterne og i universitetsadministrationen samt de lokale udvalg på institutter og centre. Vi giver også sparring og processtøtte til andre koncernenheder og andre faglige sektioner i KU HR i forbindelse med KU's policyarbejde med politikker og retningslinjer.
Du vil blive en del sektionen Ledelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde bestående af en sektionschef, en arbejdsmiljøchef og tre teams. Du vil blive en del af samarbejds- og udvalgstemaet, der udover dig består af to konsulenter, hvoraf den ene er koordinator. De to andre teams består af arbejdsmiljøkonsulenter og ledelsesudviklingskonsulenter. Sektionen er forankret i området Udvikling og Strategi, der er en del af Koncernenheden KU HR på Københavns Universitet. Vi understøtter i det daglige arbejde øverste ledelse, har dialog med medarbejderrepræsentanter og deltager i et koordinerende forum omkring udvalgsmøder. Vi rådgiver også andre koncernenheder på KU og har et tæt samspil med de tre campusadministrationer.
Du kommer selvstændigt til at løfte den administrative drift af udvalgsarbejdet med de øverste samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg på KU. Du kommer også til at understøtte driften af vores policyarbejde, understøtte opfølgning og implementering af beslutninger samt indgå i udviklingsarbejde. Vores opgaver, og måden vi løser dem på, udvikler sig hele tiden. Derfor er det vigtigt, at du er nysgerrig på at udvikle effektive administrative arbejdsgange.
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat). Ansættelsen sker som kontorfunktionær i løngruppe 3 sats 2 eller 3. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer.
Du kan læse mere om lønniveauer i Staten på Lønoverblik
"Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader."
KU har mange lokationer, herunder flere i København. Arbejdssted blir primært indre by, og der vil være behov for indimellem at kunne være fysisk til stede på andre lokationer som led i jobbet. Vi kan desværre ikke tilbyde p-plads, men har base tæt på Nørreport station og adgang til lånecykler. Du kommer til at side i et åbent kontorlandskab med free seating. Du vil referere til sektionschef Mette Vase.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til sektionschef Mette Vase på mobil 9356 3583.
Universitetsfirkanten, Nørregade 10
1165 Kbh. K
Danmark