A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
ATP i Vordingborg søger en erfaren leder til Serviceteamet, der vil have ansvaret for daglig drift, trivsel og udvikling i et team på 20–25 medarbejdere, hvor mange er i deres første fuldtidsjob.
Du indgår i et lederteam af fire sektionschefer og sikrer professionel og effektiv service på tværs af ATP-områderne. Stillingen kræver daglig tilstedeværelse i Vordingborg og ledelsesmæssig erfaring fra callcenter eller kundecenter.
Har du erfaring med at lede medarbejdere i et kundecenter? Trives du med at skabe retning, struktur og resultater i en hverdag med højt tempo? Og motiveres du af at udvikle mennesker i deres første job? Så er det dig, vi søger.
I ATP søger vi en leder til vores Serviceteam i Vordingborg. Her får du ansvaret for en sektion med 20-25 medarbejdere, hvor størstedelen er i deres første fuldtidsjob i et sabbatår.
Det er først og fremmest en ledelsesopgave. Du skal sikre den daglige drift, skabe trivsel og udvikling i teamet og sørge for, at både kvalitet, produktivitet og servicemål bliver indfriet.
Du bliver en del af et lederteam på fire sektionschefer, som i fællesskab har ansvaret for omkring 100-140 medarbejdere. Sammen sikrer I, at borgere og samarbejdspartnere får en professionel og effektiv service på tværs af de områder, ATP administrerer.
Stillingen kræver daglig fysisk tilstedeværelse i Vordingborg.
Du er uddannet indenfor ledelse og har dokumenteret erfaring med at skabe trivsel, udvikling og resultater gennem dit lederskab.
Serviceteamet håndterer telefoniske henvendelser og løser opgaver på nogle af de ydelser, ATP administrerer. Vi hjælper blandt andet borgere med spørgsmål om barsel, boligstøtte, begravelseshjælp m.m.
Mere end 90 % af medarbejderne i afdelingen er i sabbatår. Det giver en energisk hverdag, hvor ledelse, udvikling og motivation spiller en afgørende rolle.
I ATP kombinerer vi høj faglighed med en vigtig samfundsopgave. Hver dag arbejder vi for at gøre en forskel for millioner af borgere, og vi gør det i et miljø med fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling.
Mads, din lederkollega fra Hillerød, deler løbende om ledelsesopgaven for Serviceteamet på sin LinkedIn‑profil .
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Marianne Knudsen på tlf. 20 36 38 70 eller mail mkn@atp.dk.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.