Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Københavns Kommune søger en køkkenleder til Bryggergården, der kan lede et lille team og stå for den daglige køkkenledelse, ferieplanlægning og medarbejderkontakt. Sammen med ernæringsassistenten følger du op på ernæringsindsatser og budgettet samt beboernes input.
Du skaber et åbent, inspirerende køkkenmiljø, byder beboerne velkommen og deltager i månedlige beboermøder. Erfaring med ledelse og relevante uddannelser vægtes højt.
Vil du stå i spidsen for et køkken, hvor kvalitet, fællesskab og gode oplevelser for beboerne er i centrum? Brænder du for ledelse, samarbejde og for at lave velsmagende mad fra bunden – og har du blik for både klima, økonomi og beboernes ønsker?
Som køkkenleder på Bryggergården får du ansvaret for et lille, dedikeret team på tre medarbejdere. Du varetager den daglige ledelse af køkkenet, herunder ferieplanlægning, MUS-samtaler og personalesager. Du har ansvar for at sikre en god drift, overholdelse af budget, klima- og økologiprocent, og for at skabe et trygt og inspirerende arbejdsmiljø.
Du samarbejder tæt med hele huset – både kollegaer og beboere – og sætter en ære i at byde beboerne velkommen i køkkenet, hvor de ofte kigger ind til en snak og følger med i madlavningen. En gang om måneden deltager du i beboermødet, hvor du lytter til beboernes input og ønsker til køkkenet.
Du arbejder tæt sammen med vores ernæringsassistent om opfølgning på ernæringsindsatser og sørger for, at maden, der serveres, er både velsmagende og nærende.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med opstart den 1. december 2026.Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Vi indhenter referencer på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt ansættelse.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre liveti København endnu bedre. Det giver vores hverdagmening, og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.