Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement søger en IT-supporter, der hjælper cirka 15.000 brugere fordelt på 3.400 arbejdssteder i hele landet med Microsoft 365, drift og daglig IT. Du bliver en del af Folkekirkens It og yderd support til ministeriet og folkekirken.
Du arbejder sammen med seks kolleger, primært via telefon og Zendesk, og du får mulighed for at arbejde med opgaver i spændet mellem IT-support og IT-drift, herunder sikkerhed, vejledninger og projekter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement
Bliv vores nye IT-supporter og gør en mærkbar forskel, når knap 15.000 brugere fordelt på 3.400 arbejdssteder i hele landet skal have hjælp til Microsoft 365, drift og daglig IT.
Folkekirkens It er en del af Sundheds- og Kirkeministeriet, og vi leverer it-ydelser til folkekirken og ministeriet. Vores vigtigste opgave er at sikre effektive og brugerorienterede it-værktøjer, der understøtter Personregistrering, løn, økonomi, sagsbehandling og en række andre aktiviteter inden for folkekirkens og ministeriets område.
I Folkekirkens It er vi ca. 40 medarbejdere fordelt på to lokationer i henholdsvis København og Aarhus. Vi har ansvar for en velfungerende og moderne it-infrastruktur, der omfatter ca. 3.400 arbejdssteder i ministeriet, stifter, provstier og sogne. Microsoft 365 er den fælles platform for præster, kirkefunktionærer, sagsbehandlere og menighedsråd m.fl., der dagligt bruger vores systemer.
Du bliver en del af IT-support, hvor du sammen med seks kolleger yder support på it-systemer og services til ministeriet og folkekirken.
Vores primære kontakt med vores brugere foregår via telefon og supportsystemet Zendesk. Vi lægger vægt på god og nærværende service, hurtig opfølgning og på, at vi tager ejerskab for opgaverne og følger dem helt til dørs.
Som IT-supporter får du en varieret hverdag med både klassiske supportopgaver og opgaver inden for bl.a. sikkerhed, printere, fagsystemer, brugeradministration og vejledninger.
Du får også mulighed for at arbejde med opgaver i spændet mellem support og drift, fx mindre projekter, forbedring af arbejdsgange, end user compliance og håndtering af tilbagevendende problemstillinger.
Vi søger derfor en kollega, der har lyst til at tage ansvar og initiativ, trives med en varieret hverdag og ikke slipper en opgave, før den er fulgt helt til dørs.
Vi forventer, at du har en relevant viden om og erfaring med IT – gerne inden for Microsoft teknologier – enten fra en lignende stilling eller en uddannelse som IT-supporter. Derudover lægger vi vægt på, at du:
Du bliver ansat på fuld tid i henhold til organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg.
Arbejdsstedet er Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.
Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte faglig koordinator for IT-support Anders Piechnik på telefon 2021 6567 eller souschef Ulla Brynning Kristiansen på telefon 2125 5330.
Adresse Carsten Niebuhrs Gade 43 43
1577 København V
Danmark