A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Sundhedsdatastyrelsen søger en forvalter med bred ansvarsportefølje i en organisation i forandring. Her får du ansvar for administrative processer, it-forvaltning og tæt samarbejde med eksterne partnere og regioner.
Du vil arbejde tæt på udviklingsteamet og sidde tæt på kerneprocesser i en national it-løsning, hvilket kræver koordinerende og kommunikative evner samt erfaring fra komplekse IT-projekter.
Brænder du for at arbejde med koordinering, planlægning og styring, af komplekse IT-løsninger – og samtidig være tæt på dem, der udvikler den? Vi søger en forvalter med stærke administrative kompetencer, som trives med ansvarsområder indenfor økonomi, support og offentlig forvaltning, samt til at være en central del af IT-udvikling.
LUNA bliver fra 2027 en del af Digital Sundhed Danmark sammen med Sundhedsdatastyrelsen, sundhed.dk, MedCom og en række fælles nationale it-opgaver fra regionerne. Digital Sundhed Danmark bliver en landsdækkende organisation, der skal styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Organisationen skal sikre fælles retning, bedre brug af sundhedsdata og udvikling af digitale løsninger, der understøtter borgere og sundhedsprofessionelle i hele landet. Etableringen betyder nye kollegaer, samarbejder og muligheder i et stærkt fagligt fællesskab.
LUNA er et fællesregionalt system til administration og afregning af praksisområdet, hvor vi varetager videreudvikling, drift og forvaltning på vegne af regioner og kommuner.
Som forvalter har du ansvar for at administrative processer, opgaver, samt samarbejde med eksterne partnere og support af regionerne.
Der venter dig en hverdag, hvor du, i samarbejde med den anden forvalter af systemet, har ansvaret for forvaltningen af LUNA. Du arbejder helt tæt på maskinrummet af en kritisk, national it-løsning og kommer til at sidde tæt på alle processer. Derfor er det vigtigt, at du har erfaring i rollen som forvalter eller administrative opgaver, gerne fra komplekse IT-projekter. Samarbejde er naturligt for dig, og du kan tale med alle faggrupper i øjenhøjde.
Opgaverne spænder over administrative opgaver og sekretariatsbetjening, sikring af test af funktionalitet, brugerrettet kommunikation og opgaver af projektledelsesmæssig karakter.
Afhængig af ansøgeres profiler aftales opgaveansvar mellem de to systemforvaltere.
Support, servicering og dialog med regionerne og andre interessenter.
Forvaltningen af LUNA, herunder årshjulsaktiviteter fx bruger audit, revision, it-sikkerhed, kontrakthåndtering og opfølgning på samarbejder.
Udarbejdelse af vejledninger og procesbeskrivelser.
Planlægge og koordinere aktiviteter internt og med samarbejdspartnere.
En spændende og afvekslende stilling, hvor du selv har mulighed for at præge og tilrettelægge din arbejdsdag. Du får en travl hverdag, hvor de færreste dage er ens – dette i et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer, hvor der arbejdes uformelt og loyalt, med brede samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Rummelighed og humor er nøgleord for os.
Vi er et lille team på 15, der arbejder tæt sammen og varetager opgaver fra support til udvikling af løsningen.
Tæt samarbejde med et udviklingsteam, du deler kontor med – og direkte adgang til sparring.
En arbejdsplads med høj faglighed, dygtige kolleger og god balance mellem struktur og fleksibilitet.
Vi er ikke lønførende, men vi værner om vores arbejdstid, og forventer generelt ikke, at du arbejder mere end aftalt i din kontrakt. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde, men vi vægter også tilstedeværelse med kolleger højt, fordi det giver bedre betingelser for faglig sparring, vidensdeling og samarbejde.
Kompetenceudvikling er et fokusområde, og du får mulighed for at styrke og udvikle dine kompetencer gennem interne og eksterne kurser.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse, du besidder.
Som akademiker er du omfattet af den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Som HK er du omfattet af organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansatte Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Vi har røgfri arbejdstid.
Ansøgningsfristen er den 15.11.2026
Postgårdsvej 16
9260 Aalborg
Danmark