A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
HOFOR søger en fagkoordinator til Vedligehold, Miljøanlæg ved Amagerværket i København.
Du bliver omdrejningspunktet i planlægning og koordinering af vedligeholdelsesopgaver, sikrer prioritering, fremdrift og dokumentation i vedligeholdelsessystemet; du koordinerer mellem håndværkere, teknikere og ingeniører.
Du har håndværksmæssig eller teknisk baggrund, erfaring med EAM- eller vedligeholdelsessystemer og stærk IT- og systemforståelse.
Amagerværket er nærmest hjertet i Københavns varmeforsyning. Vi sørger for, at 625.000 københavnere har varme i stuerne, og at 40.000 erhvervskunder ikke fryser om fingrene på arbejdspladsen.
For at sikre en høj driftssikkerhed på værkets miljøanlæg søger vi en fagkoordinator, der trives med at skabe overblik i en hverdag, hvor opgaver, prioriteringer og deadlines løbende ændrer sig for at sikre en stabil og sikker drift af Amagerværkets mange anlæg.
Som fagkoordinator bliver du omdrejningspunktet i koordineringen af vedligeholdelsesopgaver på miljøanlægget. Du skal være med til at sikre, at de rigtige opgaver bliver løst på det rigtige tidspunkt, med de ressourcer der er til rådighed.
Det kræver, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye problemstillinger, håndtere mange forskellige opgaver og tilpasse planerne, når virkeligheden ændrer sig. Nogle opgaver kan planlægges i god tid, mens andre opstår uden varsel og kræver omprioritering med kort frist. Det er netop dette puslespil, du skal være med til at få til at gå op.
Dine primære opgaver bliver at:
Vi søger en kollega, der motiveres af en varieret hverdag, hvor planlægningen sjældent ser ens ud fra uge til uge. Du bevarer overblikket, når nye opgaver opstår, og du formår at balancere akutte behov med allerede planlagte opgaver.
Du arbejder struktureret og løsningsorienteret, samtidig med at du har en fleksibel tilgang til planlægning og koordinering, når opgaver og prioriteringer ændrer sig, for at sikre en stabil drift. Du er samarbejdende, engagerende og tager ansvar for at teamet kommer i mål med sine opgaver i rette tid.
Derudover forestiller vi os, at du:
Du bliver en del af afdelingen Vedligehold, som er opdelt i sektionerne Forsyningsanlæg og Procesanlæg med i alt seks teams.
Du får din daglige gang i Team Miljøanlæg under Procesanlæg. Her bliver du en del af et team på 13 engagerede kolleger med et bredt fundament af faglige kompetencer og erfaring. Vi hjælper hinanden, deler viden og lægger vægt på et godt samarbejde, hvor vi sammen finder løsninger, når hverdagen ændrer sig.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her .
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 25. oktober 2026.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder, Gro Munk Nielsen på tlf. 3445 8020.
Vi afholder løbende samtaler.
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.