Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
DTU søger evalueringsmedarbejder i Afdelingen for Uddannelse og Studerende til at styrke kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Stillingen involverer planlægning og gennemførelse af evalueringer af DTU's samlede uddannelsesportefølje og internationalt panelbesøg.
Du bidrager desuden til videreudviklingen af kvalitetssystemet og til forberedelse af den kommende institutionsakkreditering i tæt dialog med institutter, dekanatet og ledelsen.
Vil du have en nøglerolle i at skabe kvalitetsuddannelser for fremtidens ingeniører?
Interesserer du dig for uddannelsesudvikling? Og kan du skabe dialog, bygge relationer og holde snor i sideløbende processer og opgaver?
Skal Danmark finde svar på klodens store udfordringer inden for bl.a. klima og bæredygtighed, kræver det ingeniører med høj faglighed. DTU uddanner Europas mest kompetente ingeniører. Det mål kan vi kun nå, fordi vi løbende evaluerer og udvikler vores uddannelser, og du vil som evalueringsmedarbejder i Afdeling for Uddannelse og Studerende få mulighed for at bidrage markant til dette mål.
I 2028 skal DTU indsende sin 3. akkrediteringsansøgning og du vil blive en del af et nyetableret team på 10 kolleger, der arbejder fokuseret på at styrke kvalitetssikring og udvikling af DTU’s uddannelser og undervisning.
I samarbejde med en kollega får du ansvar for at planlægge og gennemføre evaluering af DTU’s samlede uddannelsesportefølje. Årligt gennemfører vi typisk 10-15 evalueringer. Processen kræver tæt dialog med en bred vifte af interessenter på institutter, dekanatet og i Afdelingen for Uddannelse og Studerende, og omfatter planlægning og gennemførelse af alle evalueringens faser fra opstart til panelbesøg af internationale forskere og aftagerrepræsentanter til det efterfølgende arbejde med nye visioner for uddannelserne.
Derudover får du en rolle i den løbende udvikling af kvalitetssystemet og i strategiske udviklingsopgaver i kontoret, der de kommende år er tæt knyttet til forberedelse af den kommende institutionsakkreditering.
Du er en dygtig koordinator, der trives med at holde styr på mange parallelle processer og opgaver. Du har et godt overblik og en udpræget struktureret arbejdsform. Du kan lide at møde nye mennesker og opstarte nye samarbejder, og du bruger din gode situationsfornemmelse og organisationsforståelse. En stor del af vores undervisere og studerende er internationale, og du skal kunne arbejde på engelsk.
Generelt er du nysgerrig på teknisk videnskab og uddannelse. Både for at kunne forstå og optimere processerne omkring uddannelserne og for at kunne bygge relationer og skabe samarbejde med forskerne.
Alle 120 kolleger i Afdelingen for Uddannelse og Studerende arbejder med at administrere og udvikle uddannelse på DTU – sammen indtager vi en central rolle i udvikling af ingeniøruddannelser på højeste internationale niveau og sikrer et trygt og inspirerende studiemiljø for alle.
Du kan se frem til at bevæge dig i et inspirerende miljø, hvor ambitionen er at udvikle teknologi for mennesker. Sparring, udvikling, tillid, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø er en naturlig del af dit nye arbejdsliv, og vi forventer at du aktivt tager del i videndeling og udvikling på tværs af dit team og afdelingen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP: www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer .
Tiltrædelse pr. 1. januar 2027.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Signe Vestergaard Riis på 9351 0094 eller sivri@dtu.dk .
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission er den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte.
Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.