Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Aarhus Kommune søger en ejendomsdirektør til at lede udviklingen af deres ejendomsportefølje og organisation. Du vil være ansvarlig for en enhed med omkring 600 medarbejdere og skal navigere i komplekse udfordringer i den kommunale sektor.
Dine nøgleansvar inkluderer at etablere strategiske retninger, styrke samarbejdet med ledelse og politikere samt sikre god drift. Stillingen kræver en leder med solid erfaring i forandringsledelse og evnen til at samle organisationen om fælles mål.
Der tilbydes en position med stort ledelsesrum og muligheden for at påvirke Aarhus Kommunes fremtid.
Vil du stå i spidsen for en af de måske mest komplekse og strategisk vigtige ledelsesopgaver i den kommunale sektor? Motiveres du af at samle drift, udvikling, økonomi og politik i en organisation med enorm betydning for aarhusianeres hverdag og kommunens fremtid?
Vi tilbyder en rolle, der giver et usædvanligt stort ledelsesrum med betydelig indflydelse på udviklingen af Aarhus Kommunes ejendomsportefølje og drift. Som ejendomsdirektør får du ansvaret for en organisation med cirka 600 medarbejdere og ansvar for kommunens ca. 2,6 millioner kvadratmeter fordelt på omkring 1.170 ejendomme. Du får en central position i arbejdet med at sikre velfungerende og bæredygtige fysiske rammer for kommunens velfærdsopgaver, samtidig med at du driver den fortsatte professionalisering og udvikling af en organisation med stor samfundsmæssig betydning.
Hos os i Aarhus Ejendomme er ambitionerne høje for en opgave, der både er vigtig og synlig. Aarhus Ejendomme blev etableret i 2024 som Aarhus Kommunes samlede ejendomsfunktion med ansvar for drift, vedligeholdelse, udvikling og langsigtet anvendelse af kommunens bygninger. Organisationen er skabt for at samle kompetencer, skabe større sammenhæng og sikre en mere effektiv og professionel opgaveløsning på tværs af kommunen.
Som den nye ejendomsdirektør får du ansvaret for både stabil drift og fortsat organisatorisk udvikling. Du skal sætte retning for en organisation, der fortsat er under konsolidering, samtidig med at du sikrer fremdrift i en række centrale strategiske og driftsmæssige dagsordener. Rollen rummer både kompleksitet, synlighed og mulighed for at skabe varige resultater i Danmarks næststørste kommune.
Du bliver en del af Teknik og Miljøs øverste ledelse og indgår i direktionskollegie med de øvrige forvaltningschefer i Teknik og Miljø. Du refererer direkte til direktøren. Beslutningsvejene er korte og samarbejdsfladerne brede. Du får en hverdag præget af usædvanlig tæt dialog med både rådmænd og direktører og løbende samarbejde med forvaltningschefer, brugere, samarbejdsudvalg og eksterne samarbejdspartnere på tværs af hele Aarhus kommune.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:
Aarhus Ejendomme står i en afgørende fase. Efter etableringen som samlet kommunal ejendomsfunktion er der politisk opbakning til den fortsatte udvikling, men også høje forventninger til resultater, prioriteringer og økonomisk ansvarlighed. Opgaven handler derfor ikke alene om at sikre en stærk drift, men også om at konsolidere organisationen, skabe tydelig retning og styrke dens gennemslagskraft på tværs af kommunen.
Du har erfaring med at lede komplekse organisationer, hvor både drift, udvikling, økonomi og mange interessenter skal bringes i spil. Du trives med at balancere strategi og eksekvering. Samtidig formår du at samle mennesker om fælles mål og navigere sikkert i en virkelighed præget af politiske, organisatoriske og faglige hensyn. Du besidder selvstændigt en betydelig analytisk kraft og har både empati og relationel kompetence – og forstår at bringe det i spil.
Særligt relevante kandidater vil formentligt kunne genkende sig selv i følgende:
Henrik Seiding, Direktør Teknik og Miljø +4589402352
Lokation: Bautavej 6, 8210, Aarhus V, Denmark