Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Aalborg Kommune søger en afdelingsleder til AK-Arealer med ansvar for ledelse af otte medarbejdere og en bred vifte af arealforvaltningsopgaver. Du vil sætte faglig retning og sikre en effektiv forvaltning af kommunens arealer med fokus på indtægter, økonomi og byggemodning.
Som leder bliver du en nøglefigur i samarbejde på tværs af fagområder og med eksterne interessenter som erhvervsliv og borgere. Erfaring fra kommunalt arealforvaltning og lederuddannelse er en fordel.
Vil du stå i spidsen for et fagområde, hvor ejendomshandel, økonomi og byudvikling mødes? Aalborg Kommune søger en afdelingsleder, der kan kombinere ledelse, faglig indsigt og politisk tæft.
Med sine cirka 18.000 medarbejdere, cirka 225.000 indbyggere og flere end 1.000 årlige tilflyttere er Aalborg en stolt vækstkommune, som de sidste årtier har gennemgået en markant udvikling.
I Teknik og Miljø forvaltningen under Projekter og Koordinering varetager AK-Arealer forvaltningen af kommunens arealer, herunder køb og salg af jord og bygninger samt byggemodning. Afdelingen står blandt andet for udvikling og salg af parcelhusgrunde, bolig- og erhvervsgrunde samt kommunale bygninger.
Som afdelingsleder for AK-Arealer får du personaleledelse for otte medarbejdere og ansvar for en afdeling med mange opgavetyper, interessenter og politisk opmærksomhed. Din hovedopgave bliver at sætte faglig retning, udvikle afdelingens ansvarsområde og have fokus på en effektiv forvaltning af kommunens arealer med blik for både indtægtsmuligheder, økonomi og ejendomsudvikling.
Du vil få en vigtig rolle i at skabe overblik over afdelingens samlede opgaver og bidrage med en tydelig prioritering og fordeling af opgaver i samarbejde med medarbejderne. Herudover kommer du til at skabe rammerne for kompetenceudvikling og trivsel.
Det bliver dig, der:
Du bliver en del af et lederteam på fire personer i Projekter og Koordinering og en del af det samlede afdelingslederteam i Teknik og Miljø. Du får base i Nørresundby og refererer til Mette Skamris Holm, forvaltningsgrenchef for Projekter og Koordinering.
Du har erfaring med arealforvaltning, køb og salg af fast ejendom, byggemodning og økonomistyring, og du forstår de økonomiske og juridiske rammer for kommunens ejendomshandel. Samtidig er du stærk i strategiudvikling, politisk betjening og samarbejde på tværs af fagområder.
Som afdelingsleder er du tydelig, troværdig, tillidsvækkende og fagligt funderet. Du evner at sætte retningen og har samtidig den nødvendige faglige tyngde til at deltage i afdelingens komplekse problemstillinger. Med strategisk udsyn og politisk indsigt kan du balancere forskellige interesser og omsætte overordnede ambitioner til konkrete handlinger i afdelingen.
Du kommer med en relevant videregående uddannelse og solid ledelseserfaring fra det kommunale område eller en lignende organisation. Din baggrund kan f.eks. være inden for kommunal arealforvaltning, ejendomsadministration, byudvikling, offentlige ejendomsorganisationer eller rådgiverbranchen. Kendskab til Aalborg Kommune eller det nordjyske ejendomsmarked er en fordel, og en lederuddannelse er et plus.
Vil du kombinere personaleledelse og faglig ledelse, strategisk udvikling og økonomisk ansvar i en rolle, hvor dine beslutninger får betydning for kommunens arealer og fremtidige udviklingsmuligheder? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Der er ansøgningsfristfredag d. 13. november og herefter indledende samtaler. Første præsentation med Aalborg Kommune er 25. november og anden præsentation er 2. december.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaring.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby
9000 Aalborg
Danmark