Driftskoordinator/controller til Fighter Wing, Maintenance Control and Configuration (MCC)

Forsvaret

Fredericia Kommune

On-site

DKK 550,000 - 650,000

Full time

4 days ago
Be an early applicant

A complete application in a minute

Tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Job summary

Forsvaret søger en oversersergent som driftskoordinator/controller i Wing Support. Du vil gennemføre drift og controlling af Wingens jordsystemer og F-35 støtteequipment, koordinere vedligeholdelse og sikre dokumentation i SAP PM/MM samt i WorkZone.

Stillingen kræver teknisk luftfokus, evne til tværfagligt samarbejde og vil indebære arbejde under skiftende forhold og internationale opgaver.

Qualifications

  • Overnsergentstilling med krav om relevant militær erfaring.
  • Har AML/MAML og forståelse for luftdygtighedsprincipper.
  • Er rutineret i SAP PM og MM samt WorkZone og kvalitetsstyring.

Responsibilities

  • Styre drift og controlling af Wingens jordmateriel og F-35 støtteudstyr.
  • Koordinere vedligeholdelsesopgaver og udstede vedligeholdelsesordrer.
  • Yde support og helpdesk-service for teknisk personale og deltagelse i internationale aktiviteter.

Skills

Ledelse i armee/luftvåben
Tvedelt samarbejde

Tools

SAP MM
SAP PM
WorkZone
ISO 9000

Job description

Vil du være en del af fremtidens Flyvevåben?

Fighter Wing Skrydstrup, F-35 Continuing Airworthiness Maintenance Organization ved Logistics Group har en ledig oversergent stilling som driftskoordinator/controller i Maintenance Control and Configuration.

Har du lyst til at arbejde i en nyoprettet organisation med interessante udfordringer, og vil du være med til at implementere Danmarks nye kampfly i Fighter Wing, så er denne stilling måske noget for dig?

Om Os

Continuing Airworthiness Maintenance Organization er ansvarlig for den daglige drift, vedligeholdelse og reparation af Flyvevåbnets F-35 fly med tilhørende jord- og støtteudstyr. Vi forestår i den forbindelse planlægning, koordinering og løsning af opgaver mellem Fighter Wing, Flyverkommandoen, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse.

Endvidere har vi ansvaret for F-35 og jord- og støtteudstyrets vedvarende luftdygtighed og sikrer gennem specialister i forsyning, teknisk sagsbehandling og konfigurationsstyring, at luftdygtigheden på begge områder til enhver tid er intakt.

Maintenance Control and Configuration er et element i den nye F-35 organisation. Sektionen består af et antal kolleger, som primært beskæftiger sig med den overordnede sagsbehandling, konfiguration, styring og kontrol af jord- og støtteudstyr for Fighter Wing og F-35.

Om Stillingen

Som driftskoordinator/controller i Team Wing Support vil du være en af to medarbejdere, som har Wing Support som primært ansvarsområde, sekundært sektionens øvrige ansvarsområder.

Du vil blive en nøglespiller i det fortsatte arbejde med drift og controlling af Wingens jordmateriel og F-35 støtteudstyr. Arbejdsopgaverne spænder vidt, idet sektionen også har ansvaret for forberedelse, koordinering og fordeling af vedligeholdelsesopgaver for det F-35 tilhørende støtte- og jordudstyr og samtidig fører kontrol med diverse vedligeholdelsesparametre, oprettede vedligeholdelsesmeddelelser og afsluttede vedligeholdelsesordrer. Du yder der ud over støtte og ”helpdesk-service” for Fighter Wing øvrige tekniske personel i PM modulet i SAP.

Det daglige arbejde omfatter også vedligeholdelse og ajourføring af tekniske bestemmelser og udarbejdelse og opdatering af vedligeholdelsesplaner og informationsdatabaser.

Alt sammen med det formål, at Logistics Group kan levere fly i luften.

Der vil kunne forekomme skiftende arbejdstider for at understøtte flyvemateriel-vedligeholdelsen.

Om Dig

Du er oversergent. Alternativt er du en erfaren sergent, der har gennemført alle relevante kurser for udnævnelse til oversergent.

Du har flyvedligeholdelsesbaggrund, med AML/MAML, med en god forståelse for teknik, og du har et godt kendskab til luftdygtighedsprincipper.

Du evner at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af en organisation med varierende arbejdsområder og med eksterne myndigheder. Og så behersker du teknisk engelsk i både tale og skrift.

Du har erfaring fra tidligere lederstilling på line/hangar eller værkstedsniveau.

Du er vant til at foretage lettere sagsbehandling og deltage i diverse arbejdsgrupper både nationalt såvel som internationalt.

Du har indsigt i SAP MM og er rutineret bruger af SAP PM modul, uddannet i brug af WorkZone (elektronisk sagsbehandling) og har evt. en uddannelse i kvalitetsstyring (ISO 9000). Forudgående kendskab til F-35 programmet ALIS vil være en fordel.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder

S tillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Fighter Wing Skrydstrup på mail: FW-L-CAMO01@mil.dk..

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen på mail PKOM-KTP-STPFLV@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 17. november 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Fighter Wing

På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.

Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Samarbejde med Haderslev Kommune

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.

Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på www.flyttilhaderslev.dk , hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent.

I Haderslev kommune har medflyttende partner til Fighter Wings ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner på PKOM-KTP-CKH-HRT-FW@mil.dk .

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Assisterende leder til Tool Control, Logistic Support Squadron, ved Fighter Wing Skrydstrup
Assisterende leder til Tool Control, Logistic Support Squadron, ved Fighter Wing Skrydstrup

Forsvaret • Fredericia Kommune

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Kaptajn til Planlægningssektion Staben ved Fighter Wing Skrydstrup
Kaptajn til Planlægningssektion Staben ved Fighter Wing Skrydstrup

Forsvaret • Fredericia Kommune

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Leder til Base Maintenance Manager ved F-16 Aircraft Maintenance Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup
Leder til Base Maintenance Manager ved F-16 Aircraft Maintenance Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup

Forsvaret • Fredericia Kommune

On-site
DKK 700,000 - 860,000
Fighter Wing Skrydstrup søger elektronikfagteknikerlærlinge til CNS værksted.
Fighter Wing Skrydstrup søger elektronikfagteknikerlærlinge til CNS værksted.

Flyvestation Skrydstrup • Vojens

On-site
DKK 146,000 - 253,000
Faglært uddannelse
Innovative projekter
Stærkt samarbejde
Engageret administrativ medarbejder til Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Karup
Engageret administrativ medarbejder til Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Karup

Flyvestation Karup • Region Midtjylland

On-site
DKK 297,000 - 355,000
Arbejdsgiverfinansieret pensionsordn.
Uddannelsesleder til Fire & Rescue ved Fighter Wing
Uddannelsesleder til Fire & Rescue ved Fighter Wing

Forsvaret • Region Syddanmark

On-site
DKK 65,000 - 75,000
Sagsbehandler til Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Skalstrup
Sagsbehandler til Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Skalstrup

Forsvaret • Region Sjælland

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Faglig aflønning
Flyvevåbnets Administrative Fællesskab Søger En Sektionschef For Administrativ Partner Karup
Flyvevåbnets Administrative Fællesskab Søger En Sektionschef For Administrativ Partner Karup

Forsvaret • Denmark

On-site
DKK 900,000 - 1,200,000
Sagsbehandler til Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Skalstrup
Sagsbehandler til Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Skalstrup

Flyvestation Karup • Herning

On-site
DKK 480,000 - 600,000
Uddannelses- Og Træningsbefalingsmand Til Radarhoved Skagen
Uddannelses- Og Træningsbefalingsmand Til Radarhoved Skagen

Forsvaret • Denmark

On-site
DKK 520,000 - 680,000
Top locations