A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Dansk Boldspil-Union (DBU) søger en Data Engineer til at videreudvikle vores data- og BI-platform og sikre enkelt adgang til data på tværs af dansk fodbold. Du vil overtage kodebasen fra en ekstern leverandør og være med til at forme DBU's dataplatform for beslutningsstøtte.
Du får tæt samarbejde med BI Manager og analysekonsulenter, ansvar for arkitektur og governance, og mulighed for at påvirke udviklingen af datafundamentet i en central rolle i DBU.
Kan du modellere data og vil du være med til at styrke DBU's anvendelse af data bredt indenfor fodboldens verden? Så har du nu muligheden for at få en nøglerolle i at omsætte rå data til værdifulde indsigter og løsninger, der understøtter beslutningerne i dansk fodbold i en nyoprettet stilling i DBU.
I DBU arbejder vi hver dag med at fremme og udvikle dansk fodbold. Det gælder også, når det handler om at omsætte data til viden. Vi søger nu en Data Engineer, som vil være med til at videreudvikle vores data- og BI-platform og sikre, at data bliver lettere at anvende på tværs af DBU og dansk fodbold.
Stillingen er en oplagt mulighed for dig, der har få års erfaring fra en lignende stilling og ønsker at drive, vedligeholde og udvikle vores data warehouse. Samtidig bliver du en del af en spændende arbejdsplads og får muligheden for at være med på en rejse.
Om stillingen
Du bliver en del af Samfund & Indsigter i DBU, hvor vi blandt andet arbejder med analyser, forskning, Business Intelligence og strategiske indsatser på tværs af dansk fodbold. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med vores BI Manager, som ejer dialogen med forretningen og designer datamodellen, mens du udfordrer designet, før det bliver til kode.
Derudover kommer du til at samarbejde med vores analysekonsulenter og øvrige kollegaer om at skabe et stærkt fundament for data og indsigter af høj kvalitet. Samtidig forventes du at have et tæt samarbejde med andre teams og afdelinger i organisationen.
Du bliver en vigtig del i udviklingen af DBU's dataplatform og BI-løsninger, som vi er i gang med at opbygge i øjeblikket. DBU har gennem det seneste år samarbejdet med en ekstern leverandør om vores data warehouse. Løsningen er bygget i PySpark på Microsoft Fabric og består i dag af omkring 270 jobs, der læser fra vores kildesystemer og bygger et lagdelt data warehouse frem til rapporteringsklare tabeller. Vi står nu overfor at skulle hjemtage Data Engineer-rollen, så du vil overtage kodebasen fra den eksterne leverandør, som bistår i en overgangsperiode, så du ikke står på bar bund. Men på sigt er ansvaret dit.
Dine primære opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder
I DBU bliver du en del af en spændende arbejdsplads i hjertet af dansk fodbold.
Derudover tilbyder vi en række personalefordele, fx arbejdsgiverbetalt pension, privat sundhedsforsikring, fri telefon, internet, fleksible arbejdsvilkår, frokostordning, massage og fysioterapi, motion i arbejdstiden, rabataftaler og flere andre medarbejdergoder.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 18. oktober. Tiltrædelse er den 1. januar 2027. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, seksualitet eller religiøsitet til at søge at søge stillingen.
Kontakt chef for Samfund & Indsigter, Jeppe Kongsbak (jeko@dbu.dk), vedr. spørgsmål til stillingen generelt. Kontakt BI Manager, Nicolai Bertelsen (nibe@dbu.dk), vedr. spørgsmål af mere teknisk karakter.
Ansættelsessted
Fodboldens Hus i Brøndby.
Samfund & Indsigter arbejder med analyser, forskning, Business Intelligence, public affairs, bæredygtighed og andre strategiske udviklingsområder i tæt samarbejde med andre teams og afdelinger på tværs af DBU. Vores mål er at skabe viden og indsigter af høj kvalitet, som styrker beslutninger og udvikling på tværs af organisationen og i dansk fodbold.
DBU er det øverste nationale forbund for fodbold i Danmark. DBU har til formål at udvikle og fremme dansk fodbold på alle niveauer, fra børne- og breddefodbold til elite-, talent- og landsholdsfodbold.
Der er 380.000 aktive spillere, 130.000 frivillige og godt 1.500 klubber i dansk fodbold.