Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Bankdata søger en erfaren Senior Manager til at samle aktørerne og sætte fælles retning for datafællesskabet i Data Platforms & Analytics. Du designer operating model, definerer roller og besluttende fora og etablerer et transparent roadmap på tværs af medlemsbanker og produktgrupper.
Du leder et mindre team og udøver netværksledelse for at sikre fremdrift og håndtere interessenter. Domæneviden fra bank- eller finanssektoren ses som en fordel, og du har høj integritet og evne til at skabe
Hos Bankdata er vi ved at opbygge et unikt datafællesskab, hvor medlemsbanker og Bankdata sammen skaber fælles retning for, hvordan data udvikles, prioriteres og omsættes til værdi. Målet er at skabe mere værdi med data gennem fælles governance, fælles udviklingsspilleregler og et tættere samarbejde på tværs.
Vi søger en Senior Manager, der kan samle de mange aktører, skabe fælles retning og omsætte ambitionerne til en operating model, der fungerer i praksis.
Det er en kompleks og stor opgave. Du skal både kunne navigere i forskellige behov og interesser, facilitere beslutninger og sikre, at der faktisk bliver eksekveret. Til gengæld får du mulighed for at sætte et markant aftryk på, hvordan vi arbejder med data på tværs af Bankdata og medlemsbankerne.
Du bliver leder for Data Collaboration & Operating Model i området Data Platforms & Analytics (DPA).
Din mission er at skabe den struktur og de spilleregler, der får datafællesskabet til at hænge sammen – helt ud i medlemsbankerne og på tværs af Bankdatas produktgrupper.
Bankdata bestemmer ikke alene retningen. Datafællesskabet bygger på fælles beslutninger, prioriteringer og commitment fra flere organisationer. Derfor bliver en stor del af din rolle at facilitere, at vi bliver enige hele vejen rundt, og at beslutninger bliver omsat til konkret fremdrift.
Du får ansvar for et mindre team, men tyngden i rollen ligger i netværksledelsen. Du skal kunne skabe følgeskab og eksekvering på tværs af stakeholders, som ikke refererer direkte til dig.
Du bliver samtidig en del af DPA's ledergruppe og får en central rolle i at udvikle området og skabe sammenhæng mellem Data Governance, dataprodukter, roadmap og operating model.
Du bliver ansvarlig for at skabe retning, struktur og fremdrift i et setup med mange aktører og afhængigheder.
Resultatet skal være, at samarbejdet i datafællesskabet opleves som enklere, mere transparent og mere værdiskabende.
Kan du sætte retning og samtidig få flere perspektiver i spil?
Vi søger en erfaren leder, der trives i komplekse organisationer og er god til at få mennesker og interesser til at mødes om en fælles retning.
Domæneviden fra bank eller finans er en klar fordel, fordi du skal kunne forstå bankernes behov og navigere i et landskab med mange forretningsmæssige, regulatoriske og tekniske hensyn.
Som person har du høj integritet, lavt ego og fokus på det fælles resultat. Du kan sætte retning uden at detailstyre og skabe fremdrift uden at gøre dig selv til centrum.
Du bliver en del af et område med høj faglighed, stor samarbejdsvilje og en ambition om hele tiden at udvikle den måde, vi arbejder med data på. Vi sparrer tæt på tværs af teams og lederkolleger og tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, videndeling og forskellige perspektiver.
Som en del af ledergruppen bliver du en aktiv medspiller i udviklingen af både området og lederteamet. Vi ser ledelse som et fælles ansvar og arbejder målrettet på at styrke både vores faglige retning og vores samarbejde som team.
Vi tilbyder en fleksibel hverdag med stor frihed under ansvar. Samtidig tror vi på værdien af at mødes, bygge relationer og skabe fremdrift sammen – både i teamet og på tværs af organisationen.
Hos os får du:
Rollen giver dig en særlig erfaring med at skabe sammenhæng mellem data governance, dataprodukter, forretning og fælles prioriteringer på tværs af flere organisationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vice President Birthe Boysen på bio@bankdata.dk eller +45 2428 0491.
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.