A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Dalumskolen søger en sprudlende og tydelig lærer til vores børnemiljø. Stillingen omfatter undervisning i dansk og yderligere fag som kristendom, historie, billedkunst eller engelsk samt to delt mellem 1. og 3.
klasse. Arbejdet foregår i en fuldtidsstilling med fokus på relationelle kompetencer og faglig nørderi. Skolen arbejder med professionelle læringsfællesskaber og lægger vægt på samarbejde, refleksion og inddragelse af forældres perspektiv for at skabe trygge rammer og elevernes gode
Vi søger en sprudlende, tydelig og hjertevarm lærer til vores fantastiske børnemiljø. Du skal være optaget af at skabe gode rammer, der giver alle børn de bedste muligheder for at lykkedes i børne- og læringsfællesskabet.
Du skal kunne undervise i dansk og forskellige andre fag som fx kristendom, historie, billedkunst eller engelsk. Til stillingen hører to delte klasselærerfunktioner i nuværende 1. klasse og 3.klasse. Stillingen er på fuld tid.
Dalumskolen er en velfungerende skole, der er præget af en mangfoldighed af elever, forældre og ansatte.
Dalumskolens vision lyder: Vi vil drive og udvikle en mangfoldig folkeskole, som skaber trivsel og lyst til at lære.
Vi vil gøre det med nysgerrighed, ordentlighed og fokus på kerneopgaven. For at lykkes vil vi prioritere at være et veluddannet pædagogisk personale, som samarbejder, reflekterer og inddrager barnets og forældrenes perspektiv.
Skolen har 85 ansatte: 61 lærere, 3 børnehaveklasseledere, 21 skolepædagoger/pædagogmedhjælpere, et servicemindet og velfungerende sekretariat med 2 sekretærer. Alle står vi på et børnesyn, hvor vi har fokus på elevernes gode intentioner, idet vi ved, at børn gør det rigtige hvis de kan.
Dalumskolen har pt. 570 elever fordelt på:
Dalumskolens skoledistrikt afspejler samfundets diversitet og har en engageret forældrekreds, der er fokuseret på deres børns udvikling og læring. Vores skolebestyrelse bakker aktivt og konstruktivt op om skolens arbejde.
Den opslåede lærerstilling er med ansættelse fra 1/12 2026. Timerne er fordelt i børnemiljøets almenklasser med en særlig tilknytning til kommende 1.årgang og 3.årgang.
Vi lægger vægt på, at du til stillingen har gode relationelle kompetencer og du må gerne være en nørd med dit fag.
Skolen arbejder med professionelle læringsfællesskaber (PLF) og har fokus på, at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem udvikling af læringsmiljøet i klassen. Vi har desuden fokus på at skabe en sammenhængskraft i børnemiljøet, der skal bæres af et tæt årgangssamarbejde, venskabsklasser, aktiviteter på tværs og fælleskabende traditioner.
Tiltrædelse d. 1/12 2026
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for børnemiljøet Maja Vangslev på 21 73 62 43 eller 20 95 69 09.
Ansøgningsfristen er torsdag d. 22/10 2026 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 26/10 2026 fra klokken 15:00.
Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Ledelse;Undervisning - Almen- og specialområdet