Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Mileage Book Group A/S søger en Customer Success Agent til at være en vigtig del af vores Customer Success-team i Silkeborg. Du hjælper kunderne godt i gang, guider dem i vores software og sikrer, at de får mest muligt ud af løsningen.
Du refererer til vores Customer Success Manager og forventes at have 2–3 års erhvervserfaring med kundesupport, samt være nysgerrig på systemer og arbejdsgange. Det er vigtigt, at du er serviceminded og kan forklare tekniske løsninger på et professionelt niveau.
I Mileage Book følger vi vores kunders rejse fra start til hverdag. Som Customer Success Agent bliver du en vigtig del af vores Customer Success-team på fem dygtige kolleger. Her hjælper du kunderne godt i gang, guider dem i vores software og sikrer, at de får mest muligt ud af løsningen.
Det kræver solid teknisk indsigt, bred forretningsforståelse og at du er god til mennesker. Du skal kunne sætte dig ind i, hvordan vores software og kundernes opsætninger fungerer, være nysgerrig på, hvad der sker bag skærmen, og ikke være bange for at undersøge tingene nærmere.
Du behøver ikke være udvikler. Men du skal have en naturlig interesse for it, systemer og sammenhænge og have lyst til at grave lidt dybere, når det er nødvendigt.
Du refererer til vores Customer Success Manager.
Vores kunder spænder fra større private virksomheder til kommuner, regioner og statslige institutioner. Ingen kunder er ens. En virksomhed med servicevogne har andre behov end en kommune med hjemmepleje, puljebiler og tusindvis af brugere, og hos mange kunder skal du tale med både fleet manager, lønkontor og IT-afdeling.
Du hjælper kunderne med at tilpasse løsningen til deres organisation og arbejdsgange. Du fejlsøger fx registreringer, godkendelsesflow og dataoverførsel til løn- og økonomisystemer. Og du sørger for, at både administratorer og brugere er trygge ved løsningen.
Mileage Book er mobility software til virksomheder på farten. Vores platform samler fleet management, puljebiler, kørsels- og rejseafregning og tidsregistrering ét sted, og vi er et af de stærkeste brands i Danmark på området.
Vi er en vækstvirksomhed grundlagt i 2014 og er kåret som Gazellevirksomhed de seneste 7 år i træk.
Vi er et stærkt og dedikeret team på knap 30 medarbejdere med base i Silkeborg. Vores kultur er præget af tillid, respekt og samarbejde, og vores værdier Collaboration, Ownership, Drive og Ambition er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder tæt sammen, tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at blive bedre, sammen.
Fortæl kort, hvordan du er lykkedes med teknisk problemløsning og kundepleje, gerne med konkrete eksempler fra din erfaring.
Send din ansøgning og dit CV til vores People & Culture-konsulent, Jane Schumann, på jsc@mileagebook.com. Vi behandler ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, kan du kontakte Jane på 42 68 28 00. Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til Customer Success Manager Ninna Degn på nje@mileagebook.com.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Vi frabeder os henvendelser fra rekrutteringsbureauer vedrørende dette opslag.