A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Copenhagen Airports A/S i København søger en Commercial Technical Service Coordinator til at sikre, at lufthavnens bygninger og tekniske installationer fungerer optimalt og bidrager til en god passageroplevelse gennem tæt koordinering og opfølgning.
Du bliver bindeled mellem fejlmeldere og tekniske afdelinger og arbejder tæt sammen med tværgående teams for at sikre høj kvalitet i leverede løsninger og effektiv drift.
Vil du være med til at sikre, at millioner af passagerer får en god oplevelse i Københavns Lufthavn?
Som Commercial Technical Service Coordinator er du med til at sikre, at lufthavnens bygninger, tekniske installationer og passagervendte områder fungerer optimalt og fremstår præsentable. Du skaber sammenhæng mellem drift, service og interessenter på tværs af lufthavnen og spiller en vigtig rolle i at sikre hurtig opfølgning og høj kvalitet i løsningen af opgaver.
I denne rolle bliver du bindeleddet mellem fejlmeldere, tekniske afdelinger og andre interessenter i lufthavnen. Du får en hverdag med stor variation, hvor du bidrager til både effektiv drift og en god passageroplevelse gennem tæt koordinering og opfølgning.
I Airport Infrastructure & Services sikrer vi drift, vedligehold og udvikling af lufthavnens tekniske anlæg, bygninger og installationer, så de understøtter en sikker og effektiv drift. Du bliver en del af et område med stor betydning for den daglige operation, hvor vi arbejder med både langsigtet planlægning og løbende vedligehold.
Du bliver en del af Commercial Maintenance Services, hvor vi sikrer, at de tekniske installationer i lufthavnen fungerer hver dag, så passagerer og øvrige brugere får en god oplevelse. Teamet består af seks kolleger med forskellige tekniske baggrunde, og sammen har vi ansvaret for at understøtte 75 teknikere. Vi prioriterer et stærkt fællesskab, hjælper hinanden i hverdagen og værdsætter den uformelle tone og det gode samarbejde.
Du motiveres af at skabe gode serviceoplevelser og trives i en rolle med mange samarbejdsflader. Samtidig er du struktureret, følger op på dine opgaver og formår at bevare overblikket, også når der opstår akutte situationer.
Vi forestiller os, at du:
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang - døgnet rundt, året rundt.
Hver dag møder vi alle passagererne med deres forskellige behov og rejsemål. Vores opgave er at gøre det nemt, trygt og rart at være i lufthavnen fra ankomst til afrejse.
Du tiltræder en arbejdsplads, hvor service, overblik og samarbejde er i fokus, og hvor du er med til at skabe gode oplevelser for passagererne.
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.
Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.
Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 27. september 2026. Vi læser løbende ansøgninger.