An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Københavns Lufthavne søger en Asset Manager til at styre livscyklussen for ATM/ANS-assets og sikre, at lufthavnen kan håndtere stigende kapacitetsbehov med fokus på sikkerhed og effektivitet.
Du bliver bindeled mellem teknologi, drift og myndigheder og vil bidrage til planlægning, budget og leverandørdialog i en højteknologisk, kritisk infrastruktur. Arbejdspladsen ligger i Københavns Lufthavn med tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Område:
IT
Lokation:
Københavns Lufthavn
Jobtype:
Fuldtid
Opslagsdato:
4. sep. 2026
ATM/ANS Technical Services
Københavns Lufthavn
Som Asset Manager er du med til at forme fremtidens flytrafik i en af Nordens vigtigste lufthavne. Dit ansvar omfatter nogle af de teknologier, der er afgørende for flyvesikkerheden. Samtidig bidrager du til de moderniseringer og kapacitetsudvidelser, der skal sikre, at CPH kan håndtere morgendagens luftfart. Her får du mulighed for at arbejde med teknologi, der gør en reel forskel hver eneste dag.
Du bliver en central del af arbejdet med at sikre, at CPH’s flytrafik kan udvikle sig sikkert og effektivt i takt med stigende kapacitetsbehov og teknologiske muligheder. Som Asset Manager får du ansvar for den samlede livscyklus på en række kritiske ATM/ANS assets. Du bliver bindeled mellem teknologi, drift, myndighedskrav og udvikling.
I Digital er data og teknologi en central drivkraft i udviklingen af CPH. Vi har ansvaret for de systemer og digitale løsninger, der får lufthavnen til at fungere – fra stabil drift og it-sikkerhed til data, automatisering, AI og udvikling af nye digitale services.
Du bliver en del af en innovativ og datadrevet organisation, hvor vi arbejder på tværs af forretningen for at gøre hverdagen lettere for kolleger og samarbejdspartnere og skabe smidige og sammenhængende oplevelser for passagererne.
Som Asset Manager bliver du en del af et specialiseret team, der understøtter flyoperationen og samarbejder tæt med både interne og eksterne interessenter.
Du motiveres af komplekse tekniske miljøer, hvor kvalitet og sikkerhed er afgørende.
Erfaring fra luftfart eller anden kritisk infrastruktur er en fordel, men ikke et krav.
En arbejdsplads som ingen andre.
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt. Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling, og du bliver en vigtig del af Danmarks største internationale infrastrukturelle knudepunkt.
CPH gør os umage for at skabe gode rammer om din hverdag. Du får adgang til attraktive barselsvilkår, sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter. Samtidig bliver du en del af et aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest 20. september 2026
Vi skaber forbindelse til verden
CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.