A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Tryg Forsikring A/S søger en Bygningskonsulent med byggeteknisk forståelse, der styrker relationer til håndværksvirksomheder, taksatorer og skadebehandlere. Du arbejder tæt på forretningen og bidrager til høj kvalitet i skadehåndtering.
Du får ansvar for at afholde møder, følge op på kundeoplevelser og understøtte udviklingen af partnerskaber samt videndeling. Derudover lægger rollen vægt på lærerige, tværfaglige indsatser og en konstruktiv udviklingskultur.
Kontorlokation(er): Dusager 25, Århus N, Denmark | Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark
Har du en byggeteknisk baggrund og motiveres du af at skabe stærke samarbejder, sikre høj kvalitet og gøre en reel forskel for kunderne? Så kan du være den Bygningskonsulent, vi søger til Tryg. Her får du en central rolle, hvor du arbejder tæt sammen med både håndværksvirksomheder, taksatorer og skadebehandlere for at udvikle samarbejder, løfte kvaliteten og skabe gode kundeoplevelser.
Som Bygningskonsulent bliver du en vigtig del af arbejdet med at styrke samarbejdet mellem Tryg og vores netværk af håndværksvirksomheder. Du får en varieret hverdag, hvor du arbejder på tværs af organisationen og bidrager til at sikre, at vores kunder møder en professionel, effektiv og kvalitetsbevidst indsats, når skaden er sket.
Rollen giver dig mulighed for både at arbejde med strategiske udviklingsinitiativer og operationelle opgaver tæt på forretningen. Du får stor indflydelse på samarbejder, processer og kundeoplevelser, samtidig med at du bliver en del af et fagligt miljø med fokus på læring og løbende forbedringer.
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du både har en solid byggeteknisk forståelse og trives i en rolle, hvor samarbejde, dialog og udvikling er i centrum. Du formår at skabe tillid i relationer, arbejder struktureret og kan omsætte indsigter og idéer til konkrete handlinger.
Derudover er det en fordel, hvis du har en videregående uddannelse som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller tilsvarende. Vi lægger også vægt på, at du er nysgerrig på udvikling og motiveres af at finde løsninger, der skaber værdi for både kolleger, samarbejdspartnere og kunder.
Du bliver en del af Kompetence & Forretningsudvikling i Bygning- og Løsøreskade, som er en stabsenhed i Skade DK. Her bliver du en del af et team på 10 engagerede kolleger, der arbejder med procesudvikling, kundeoplevelser og forretningsudvikling.
Vi er kendetegnet ved høj faglighed, en hjælpsom kultur og et tæt samarbejde på tværs af organisationen. Sammen arbejder vi for at udvikle de bedste løsninger for vores kunder og samarbejdspartnere, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem videndeling, sparring og respekt for hinandens perspektiver. Hos os får du frihed til at planlægge din arbejdsdag og mulighed for at præge både opgaver og udvikling.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Lone Abbotts, Head of Learning & Business Development på tlf. 4186 0747. Grundet ferie i uge 42, vil der være længere svartid.
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.