Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Skatteguiden søger en engageret B2B Sales Manager til at drive salget af vores personalegode til danske virksomheder. Du refererer direkte til CEO og bygger salget fra bunden med fokus på udgående salg og lukning af aftaler.
Det kræver 2–3 års erfaring i B2B-salg, evne til at arbejde selvstændigt uden en playbook, samt stærk samarbejdsevne i et hurtigt voksende miljø. Løn og provision udgør en attraktiv pakke i en skaleringsfase uden binding.
Vil du være med til at bringe Danmarks skatteapp ind på de danske arbejdspladser?
Hos Skatteguiden kommer brugerne først. Ingen investor bestemmer, hvilke KPI'er vi skal jagte. Vi bygger det, der er godt for dem, der bruger appen, og det er præcis det, du kommer til at sælge.
Hos Skatteguiden hjælper vi danskerne med at forstå og optimere deres skat. Vi kombinerer teknologi og skatterådgivning, så almindelige mennesker kan få hjælp og klarsyn, når det kommer til deres skat.
I dag har vi over 1 million danske brugere og et stort ansvar. Vi er 60+ ambitiøse mennesker, der hver dag arbejder på at bygge Danmarks bedste app. Vi er ikke en lille start-up længere, men vi har stadig mentaliteten. Det betyder korte beslutningsveje og masser af ansvar. Tempoet er højt, kravene er høje, og vi stiller os aldrig tilfredse med det, vi har nået.
Vi leder efter en B2B Sales Manager, der kan sælge Skatteguiden som personalegode til danske virksomheder, og som får energi af at åbne døre, booke møderne og lukke aftalerne. 6 ud af 10 fuldtidsansatte er stressede over deres privatøkonomi, så du får et produkt, der løser et problem, både HR og medarbejderne kan mærke.
Du bliver vores første dedikerede B2B-sælger og får ansvaret for at bygge salget af Skatteguiden som personalegode op fra bunden. Du sælger vores medlemskab til virksomheder, der betaler en fast pris pr. medarbejder om måneden. Medarbejderne får overblik over skatten, automatisk rettelse af forskudsopgørelsen, skatterådgivning og indberetning af fradrag op til fire år tilbage.
Det er et produkt, der er let at sige ja til: Det er skattefrit for medarbejderen under bagatelgrænsen på 1.400 kr. (2026), fradragsberettiget for virksomheden, uden binding og minimumsantal, og onboardingen kræver nul HR-administration. Dine kunder er HR-chefer, People & Culture-ansvarlige og direktører.
Men det absolut vigtigste for os er dit mindset og din motivation.